Back in Business
Danske Withering Surface blev dannet tilbage i 1994, hvor fem unge mænd gik sammen med en fælles ambition om at danne et melodisk dødsmetalband. I 1997 debuterede de med albummet Scarlett Silhouettes. Allerede året efter blev debuten fulgt op af albummet The Nude Ballet, som yderligere pustede til bandets succes. I 1999 blev albummet nomineret til en dansk Grammy. Med ny konstellation i bandet blev 1999 også året, hvor Withering Surface spillede på Roskilde Festival. Siden er det blevet til yderligere to albums: Walking on Phantom Ice fra 2001 og Force the Pace fra 2004. I 2005 spillede bandet afskedskoncert på Loppen i København. Nu er Withering Surface så tilbage; både på scenen (et nu udskudt show på Copenhell) og på plade, og spørgsmålet er, om de endnu en gang kan høste store roser for deres musik?
Gedigent håndværk og rutine fornægter sig sjældent
Det umiddelbare svar er ”ja”. De skal nok høste roser for Meet Your Maker. Albummet består af ni sange, hvoraf den første er titelnummeret ”Meet Your Maker”. Det er en sang, som fint lader lytteren vide, hvad han/hun har i vente på resten af albummet. Med en stille intro, der langsomt tager til i intensitet, bygges nummeret op, inden det for alvor sparkes i gang af hovedriffet. Et meget letgenkendeligt og iørefaldende riff, hvilket er en gennemgående ting på hele albummet. Der er masser af melodiske passager, og som lytter skal man blot høre albummet igennem én gang, førend et par af skæringerne har sat sig fast. Det gælder for eksempel også nummeret ”Room 417”, som begynder med en mere hård og voldsom intro end titelnummeret, men som også bygges op omkring melodiøse guitarer og en stenhård rytmesektion. Andre sange som ”Alone” og ”Leaves In the Stream” udelader introen og kører lige på og hårdt, dog uden at glemme melodien; to sange som ligesom titelnummeret og ”Room 417” er letgenkendelige og får hurtigt foden til at rocke med.
En anden ting, der er værd at bemærke på Meet Your Maker, er forsanger Michael H. Andersens vokal. Den er hård, skarp og passer virkelig godt til musikken. Og så kan man faktisk høre, hvad der bliver sunget, hvilket uden tvivl vil komme bandet til gode, når de i en forhåbentlig nær fremtid kan indtage scener rundt om i landet og for alvor vise, hvad det er, Withering Surface kan. Der er særligt én sang, hvor vokalpotentialet forløses til fulde. Det er sangen ”Raised Right”. Sangen starter med fræsende guitarer og buldrende trommer for så at glide over i et letgenkendeligt vers med et meget iørefaldende guitarriff. Lidt over halvvejs inde i nummeret skifter det karakter. Tempoet går ned og forsanger Michael H. Andersen nærmest taler henover musikken, inden han med armodsskrig, der følges op af fede skalariffs på guitar, bekendtgør, at alt er brudt sammen. Det fungerer godt og sangen får et varieret udtryk.
Men selvom Meet Your Maker overvejende er en positiv oplevelse, så vokser træerne ikke ind i himlen for Withering Surface. Et nummer som ”I’ll Soon Be Gone”, hvor en kvindelig vokal synger duet med forsangeren, rammer ganske enkelt ikke skiven. Det er, som jeg hører det, en lidt overflødig sang. Albummet skorter heller ikke på keyboard, hvilket aldrig bliver min kop te. Jeg er med på, at det giver noget fylde til musikken, men det kan altså også opnås uden. Slutteligt synes jeg, at enkelte numre er for lange. Det er klart, at så dygtige musikere, som Withering Surface er, gerne vil vise, hvad de kan. Det gør de også, og de gør det ret godt. Men sange som ”Meet Your Maker” og ” The Apprentice” er lige et minut for lange.
Et stærkt comeback, der klart befinder sig over gennemsnittet
Der er intet revolutionerende ved Meet Your Maker, og man kunne da godt have ønsket, at der var tænkt lidt mere ud af boksen. Men når det er sagt, så har Withering Surface med Meet Your Maker lavet et solidt melo-dødsalbum. Det viser med al tydelighed, at det er en flok superdygtige folk, vi har med at gøre, samt at rutine og godt håndværk sjældent fornægter sig. Der er plads til forbedringer, men når det er sagt, så glæder jeg mig til at skulle opleve dem live. Jeg er sikker på, at sangene vil fremstå endnu skarpere og mere ”in your face”, end tilfældet er på pladen. Så er du til moderne melodisk dødsmetal uden så meget slinger i valsen, så er Meet Your Maker klart et lyt værd.
