Turilli / Lione Rhapsody - Zero Gravity (Rebirth and Evolution)

Zero Gravity (Rebirth and Evolution)

· Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Rhapsody 3.0

Luca Turilli og Fabio Lione udgør kongerne af italiensk powermetal. De to har siden slutningen af 1990’erne sunget og spillet om drager, troldmænd, episke helte og kampen mod den evige ondskab i en række fiktive universer. Men på ægte italiensk vis, så har der også været masser af tumult og drama i deres mangeårige karrierer. Det har ført til, at deres oprindelige band Rhapsody har udviklet sig både til højre og venstre, skiftet navn, opløst og genfødt sig selv igen og igen. Men nok skulle være nok, og tilbage i december 2018, blev de to enige om at lave endnu et band – altså endnu et Rhapsody – denne gang med det særdeles mundrette navn: Turilli / Lione Rhapsody.

Domo Arigato, Mr. Turilli

De to musikere er kendte for at have sat italiensk metal på verdenskortet. Deres musik har alle dage været fyldt med pomp og pragt, lynhurtig, neoklassisk shredguitar og en stemme, der ville gøre en kastratsanger jaloux. De to har også altid haft et fokus på at skrive musik, der foregik i diverse selvopfundne fantasy-universer, men nu er det slut med den slags. For på Zero Gravity (Rebirth and Evolution) er vi taget ud i rummet, for nu skal det handle om rumrejser, Apollo 15, månelandinger osv. i stedet. Så ingen eventyr, medmindre du er typen, der mener, at månelandingen ikke skete – i så tilfælde skal du læse noget andet end denne anmeldelse og helst nu!

Turilli og Lione – guitar og vokal, to bærende piller indenfor rock og heavy musik – derfor undrer det mig gevaldigt meget, at produktionen er, som den er. Både vokal og guitar ligger utroligt lavt i mixet, mens keyboard og orkester fylder helt utroligt meget. Faktisk så meget, at man skulle tro, det var Rhapsodys keyboardspiller, Alex Staropoli, der stod ved roret. Først på fjerde nummer, ”Fast Radio Burst”, får man fornemmelsen af, at det faktisk er en metalplade, man sidder med, men først på nummeret efter, ”Decoding the Multiverse”, får man en fornemmelse af, at det altså er Luca Turilli, der spiller guitar. Ellers sidder man og føler, at man lytter til en rock-opera a la Styx’ Killroy Was Here og ikke et powermetalalbum skrevet af to mestre indenfor genren.

Og det er jo ikke fordi, de to musikere ikke sagtens kan give den max gas og virkeligt skrive metal, der vil noget. Tag som eksempel det gamle nummer ”Holy Thunderforce” fra Dawn of Victory fra 2000, men det er selvfølgelig også 19 år siden. Men jeg undrer mig nu stadig over, at der ikke er mere ”oomph!” eller ”kapow!” at finde på albummet.

Tak, men nej tak!

Hvis ikke det havde været for Turilli og Lione, så var jeg nok aldrig begyndt at lytte til metal. Det var deres musik og deres lyd, der indfangede mig tilbage i 2004, og det vil jeg altid være dem taknemmelige for. Men det ændrer ikke på, at Zero Gravity (Rebirth and Evolution) er en tam omgang. Det er et oppustet værk, drevet frem af elektroniske lyde og et kunstigt kor samt en masse herlige klassiske sprogfejl fra Lione, som kun opstår, når engelsk ikke er ens førstesprog. Han udtaler fx ”angel” som ”anglaise”, hvilket er morsomt omend kikset.

Hvis de to har moret sig og nydt at lave dette album, så fred være med det, jeg tror bare, jeg bliver tilbage i år 2000!

Tracklist

  1. Phoenix Rising
  2. D.N.A (Demon and Angel)
  3. Zero Gravity
  4. Fast Radio Burst
  5. Decoding the Multiverse
  6. Origins
  7. Multidimensional
  8. Amata Immortale
  9. I Am
  10. Arcanum (Da Vinci's Enigma)
  11. Oceano (Josh Groban Cover)