Ritual - Live

Live

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Hardcore, Prog rock
Spilletid:115:06
Antal numre:18

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Folk-prog musikerne fra Ritual er på banen med en lækker dobbelt live cd til de kolde vinteraftener. Musikken er som vanen tro festlig og udført meget professionelt. Med festlig menes der stemningsfuld og sindsoprivende. Inspirationen fra 70'ernes prog rock bands som Jethro Tull, Rush, IQ, Queen og Led Zeppelin anspores og kommer fint til udtryk i Rituals egen musikalske univers. Musikerne er tighte og sangeren er pragtfuld distinkt og melodisk. Han synger himmelsk og med samme intensitet som på studiepladerne. Produktionen er også god, når man tænker på, at der er tale om en live koncert. På cd'en forefindes numre fra såvel nyere som ældre materiale. Cd 1 bærer især præg af korte ørebaskere. Især "Did I go wrong", "Think like a mountain", "Once the tree would bloom" og "What are you waiting for" fængsler. Cd 2 er mere præget af lange episke sange. Især den akustiske medley, samt skæringerne "Big Black Secret" og "Mother you've been gone for much too long", tager lytteren med på en rejse gennem Rituals fantastisk ekspirimenterende lydunivers.