Psy:code - Persona

Persona

Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Metalcore
Spilletid:45:31
Antal numre:12

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tiden flyver

Jeg kan vagt huske dengang tilbage i 2008, hvor Psy:code havde vundet retten til at varme op til Unholy Alliance III (med Amon Amarth, Mastodon, Trivium og Slayer) i Valby Hallen. Jeg kan ikke huske, hvad de spillede, eller om jeg kunne lide det. Men jeg kan dog huske, at lyden var ufatteligt rædselsfuld, men det var nu generelt hele den aftens tema. Dengang havde de endnu ikke udgivet deres debut, men se nu her, 12 år efter er de sørme klar med deres fjerde album Persona – som tiden dog flyver! Det virker til, at Psy:code går efter, at Persona skal være deres magnum opus og virkeligt cementere, hvem de er, og hvad de står for. Så hold nu fast, for nu står den på grandios og progressiv metalcore!

Hverken fugl eller fisk

Da jeg første gang hørte albummets førstesingle, ”Demons Guide My Way”, blev jeg positivt overrasket – så positivt endda, at jeg meldte mig til at anmelde det tilhørende album. Nu har jeg så hørt resten af Persona, og kan ikke helt finde ud af, om det nu også var en god idé, for sikke da en blandet landhandel. Det er hverken fugl eller fisk, men sådan et underligt væsen hevet direkte ud af The Island of Dr. Moreau. Det ene øjeblik bliver vi tæsket rundt i manegen af lyden af kabeltunge strenge fra både guitar og bas, alt imens Schou imiterer Jesse Leach fra Killswitch Engage bedre, end Jesse selv gør det. Men så får vi en pianoserenade lige bagefter i form af det ufatteligt malplacerede nummer ”Simplified”. Muligvis er nummeret med for at give albummet noget kant eller et kunstnerisk indtryk – måske endda for at opbygge en illusion af, at bandet faktisk er meget dybe. Hvad end årsagen er, så fungerer det ingenlunde – og ikke kun fordi tempoet bliver totalt smadret, men også fordi det faktisk er et ret ringe nummer. Men omvendt, så er der også super stærke numre som ”Deranged”, hvor bandet virkeligt viser, hvad de kan, og de formår at blande det hårde med det bløde. Men det er ikke kun diverse pianoeskapader, der får en til at klø sig i skægget, næ nej, for lur mig, om der ikke også har sneget sig et par danske numre ind i mixet! Jo jo, den er god nok. Fx har vi et nummer som ”Aldrig”, hvor det blev besluttet, at Schou skulle skråle løs dog uden, at resten af bandet skulle involveres. Igen en beslutning som burde være blevet stoppet af en voksen eller en producer i det mindste. Generelt virker det til, at Persona er blevet lavet uden nogen form for supervision – for med sine 12 numre går albummet fra et ”magnum opus” til et ”medium opus”, altså et halvfærdigt værk, der som en fugleunge ikke selv kan flyve endnu. Jeg er af den klare overbevisning, at hvis fire-seks af sangene var blevet skåret fra, så havde vi siddet med et langt stærkere værk, og et værk der rent faktisk havde en musikalsk retning. I stedet for er vi fanget i en musikalsk rundkørsel, og vi aner ikke hvilken udkørsel, vi skal tage.

GPS er for nørder

Jeg må indrømme, at jeg lod mig narre af singlen ”Demons Guide My Way”, der med sine tunge om end melodiske rytmer fangede mig med sin sirenesang – det kan jo ske for selv den bedste. Psy:code kan sagtens spille, og de mestrer faktisk deres lidt sjove prog-core stil til punkt og prikke. Og al hæder og ære til bands, der har store ambitioner og ønsker at lege og eksperimentere, men man skal godt nok også vide, hvornår man skal stoppe, hvornår nok er nok, og hvornår legen er slut. Da vi anmeldte deres forrige album MØRKE, var vi også efter bandets behov for ballader samt det med for mange numre på et album. Det virker dog til, at det er den sti, som bandet har tænkt sig at fortsætte ned ad – komplet uden kort, kompas eller retningssans.

Tracklist

  1. Collide
  2. Deranged
  3. Breathing Fire
  4. Aldrig
  5. Dark Days
  6. Demons Guide My Way
  7. Til Evig Tid
  8. Simplified
  9. Keep on Pretending
  10. Black Souls
  11. Perfect Imperfection
  12. Samme Vej