Modra - Dominance

Dominance

Udkom

Type:Demo
Genre:Thrash metal
Spilletid:13:02
Antal numre:3

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Modra kommer fra Odense og spiller thrashmetal, der både har old school-elementer (især på demoens titelnummer, der dog også har en mere progressiv, Psychotic Waltz-lignende solo) og mere moderne træk i lighed med f.eks. Pantera og Nevermore (især på åbningsnummeret "Counting Colours").

Bortset fra de stemningsskabende samples (eller er det bare guitareffekter?) på første og sidste nummer er lydene på "Dominance" skabt af møgbeskidte guitarer, bas og tighte trommer. Rytmeguitarist Uffe Dons’ lidt hysteriske råbevokal er desværre ret ensformig at høre på, mens leadguitarist Alen Domazets growl passer udmærket til musikkens brutalitet. Måske skulle bandet overveje at finde sig en fuldtidsgrowler eller blot en sanger med mere variation i sit udtryk.

Min helhedsvurdering er, at Modra er et band, der absolut har en solid musikalsk basis at bygge videre på. Demoen her oser af energi og lover godt for bandets liveoptrædener, men der skal efter min mening ske noget udvikling på vokalsiden, før musikken bliver rigtig fed at lytte til derhjemme.

Tracklist

  1. Dominance
  2. Counting by Colours
  3. Of Evil