Manes - Vilosophe

Vilosophe

/ Superion · Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Avant-garde Metal
Spilletid:47:08
Antal numre:8

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Er man skæv af syre og har selvmordstanker, kan jeg nok ikke anbefale at lytte til Manes. Musikken er noget af det mest trippede jeg nogen sinde har hørt, men nu da jeg er en pæn ung mand og sjældent på syre, synes jeg faktisk Manes er helt Ok. De er meget atmosfæriske og har lidt Katatonia og Opeth over sig, men det er nok deres flair for gammelt syre pop fra 80'erne, der er det mest gennemtrængende i musikken. De lavede ellers noget helt andet musik i perioden 1993-99, Manes var nemlig et undergrunds Black Metal band fra Norge, men efter en masse line-up ændringer, har de for alvor skiftet stil. Musikken er meget dyster endnu, og jeg tror ikke sammenligninger med Das Ich og Deine Lakaien er helt forkerte. Der er så mange forskellige stemninger på pladen, at man faktisk bliver overrasket hver gang man hører musikken; vilde techno trommer, en sanger der græder sig igennem de fleste numre og sjældne, men vilde Black Metal riffs. For folk som mig, der mest er til trad. Metal, er det faktisk helt fedt at høre noget helt anderledes, som Manes, en gang imellem - men den skal lige have nogle lyttere, før den rigtig sparker røv.