Kreator - Dying Alive

Dying Alive

· Udkom

Type:DVD
Genre:Thrash metal
Spilletid:114:48
Antal numre:24

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Det er næsten som at være der selv - Kreator spiller med live-musklerne på meget habile Dying Alive.

12. december sidste år lagde Kreator vejen forbi Amager Bio. Senere på samme turne var det hjemmebanen i Oberhausen, Tyskland, der skulle hales en tur gennem thrash-maskinen. Intet mindre end 24 kameraer og et væld af mikrofoner indfangede et brag af en koncert.

Som storforbruger af Live-DVD'er kan jeg allerede her afsløre, at Dying Alive er et must for fans. Koncerter hjemme på fjernsynet kan være en blandet fornøjelse, men denne er absolut en af de bedre. Men nu er det jo CD'en der skal anmeldes og ikke DVD'en, og det synes umiddelbart som en udfordring, da hele billedsiden jo selvsagt ikke er til stede, og hvad så med den energi der måtte gå tabt? Liveudgivelser står og falder jo på netop energi et langt stykke hen ad vejen? Men ro på - lydkvaliteten er helt i top på Dying Alive, så skulle man, som jeg, have det lidt svært med live-albums og mene at de kun giver en lyst til at høre originalerne i stedet, så er der her tale en udgivelse, der, som DVD'en, er et must for fans. Energien og nerven er i særklasse hele vejen igennem, og som en sjældenhed på liveudgivelser er lydbalancen mellem band og publikum helt perfekt. På liveudgivelser kan man også af og til høre når musikerne laver fejl, men selvom jeg spidser ører og gør mig umage i samtlige 115 minutter, er der ikke én finger at sætte på Kreator. De spiller simpelthen fremragende!

Af en liveudgivelse at være, er denne en rigtigt god en af slagsen. Som nævnt, er det et format, jeg aldrig bliver stor fan af, men denne er sgu en af de bedre. Og har du lommen fuld af sedler, så køb DVD'en også.

United in Hate - Smæk for skillingen