Katatonia spiller koncert på JAILBREAK 2024.
Katatonia - The Fall Of Hearts

The Fall Of Hearts

· Udkom

Type:Album
Genrer:Doom metal, Prog metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 2 stemmer.

Katatonia skruer op for tempoet og intensiteten på deres 10. studiealbum

Knapt så deprimerende

Katatonia har været i gang siden 1991 og har fulgt den samme opskrift, mere eller mindre trofast, men altid med en succesfuld udgang. Og selvom de snart har flere knuste hjerter på samvittigheden end alle boybands altid, lapper de lidt på de skårne sjæle på Fall Of Hearts, som på ingen måde er nær så deprimerende som f.eks. Dethroned And Uncrowned, der næsten fik mig til at miste lysten til nogensinde at stå ud af sengen igen.

”Serein: Light rainfall from a cloudless sky after sunset.”

Og hold nu kæft hvor er Katatonia dog trælse at høre på. På den gode måde, hvis den slags altså findes. Det er som et endnu mere trist Opeth; hvis Damnation kunne være indspillet af ét andet band, var det altså Katatonia der ville være mit førstevalg. For de to bands har mere end bare Sverige og langt hår tilfælles. De bevæger sig begge, til en vis grad, indenfor det samme spektrum af metal: Progget depridoom. Men hvor Opeth stak af og sluttede sig til full-on prog-dom, nøjes Katatonia med at skrue lidt op for den i en mængde der ikke overskygger de slæbende fødder og dybe suk der afslører de mørke strømninger i deres forpinte og kunsteriske sjæle. Jeg indrømmer at Katatonia først for nyligt dukkede op på min liste over bands jeg kan nævne mere end ét nummer med og Opeth har været i fast rotation i godt og vel 15 år nu, derfor er det mig umuligt ikke at sammenligne de to bands. Og her skal der lyde et stort fedt MEN! For selvom de to bands minder meget om hinanden, især på vokalen, kan man sagtens høre forskel på d’herrer Åkerfeldt og Renkse, på samme måde forældre kan kende forskel på deres tvillinger. Det kan godt være det for det utrænede øre er en copy/paste, men der er alligevel distinkte forskelle på deres måder at få dig til at blive trist på. Desuden har Katatonia ikke pøset ulidelige mængder progressiv ud over deres musik, hvorfor det hele forbliver mere atmosfærisk og mindre langtrukkent og det klæder faktisk deres sepiatonede musik at få lidt mere af den ellers, for mig, overskyggende stil vævet ind.

For selvom tempoet er sat lidt op nu, er det stadig melankolsk og sårbart. Nummeret ”Old Hearts Fall” minder f.eks. en smule om den stemning der gennemsyrede Opeths Damnation, men er knapt så akustisk - det går dog ikke hen og bliver for hårdt, på nogen måde. Faktisk er det med til at højne følelsen af den skrøbelighed de ikke har givet slip på fra (alle) deres tidligere albums. Andensinglen ”Serein” er dog albummets højeste lavpunkt. Der er tempo på, Renkse giver Åkerfeldts clean vocals baghjul, han synger som en engel i omkvædene og så har de mast et overraskende vellykket keyboard ind der giver associationer til et andet nordisk band der er verdensmestre i ulykkelig kærlighed: HIM. Du må ikke spørge mig hvorfor, men det virker. Guitaren er ligeså længselsfuld som vokalen og trommeslageren lever sig så meget ind i det, at jeg ikke kan lade være med at forestille mig han spiller med lukkede øjne for bedre at kunne nyde musikken, dog uden at misse så meget som et enkelt beat.

Smukt og sørgeligt

Som med så meget andet der smager bare lidt af doom, kræver det en vis følsomhed i sindet at få det fulde udbytte af Katatonia. Det er habile musikere, indiskutabelt, men det er i høj grad stemningen og den poetiske åre der bliver ladt her, der trækker i mig. Hvis du synes solen skinner for meget, så sæt den her på og glæd dig til det bliver efterår igen, hvor de spiller i Pumpehuset (krisehjælp er ikke inkluderet i billetprisen).

Tracklist

  1. Takeover
  2. Serein
  3. Old Heart Falls
  4. Decima
  5. Sanction
  6. Residual
  7. Serac
  8. Last Song Before The Fade
  9. Shifts
  10. The Night Subscriber
  11. Pale Flag
  12. Passer

Kommentarer (12)

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

Imponerende

For hver gang dette band leverer en ny udgivelse, er jeg solgt.
De forbedrer gang på gang og tager nye skridt hver eneste gang.
Denne gang har bandet taget proggen mere til sig... og det virker imponerende godt!
Ser frem til at se dem live!

Julian

Nyt Katatonia - En anelse for poleret til min smag.

Personligt er jeg mest til deres midterperiode hvor de spillede mere henad alternativ metallisk/melodisk rock,, nu er deres produktioner og tekster blevet for pæne og polerede efter min mening, de laver ligeså stemningsfyldt musik som de altid har gjord, og Renkse synger stadig lige fedt. Mangler bare det der gjorde Viva Emptiness til et mesterværk, hits, ikke alt for pæn produktion, kant, variation, gode tekster, kreative ideer all over.

Cecilie

Katatonia

Det er jo altid et spørgsmål om personlig smag og jeg vil ikke med ro i sindet kunne fremhæve den ene uden at lovprise den anden og netop den rene lyd på dette album synes jeg går op i en højere enhed med selve musikken. Men heldigvis er de jo nogle versatile musikere, så der er nærmest noget for alle i deres bagkatalog :)

DanielS

1999? De har været i gang

1999? De har været i gang længere, og før 1999 var de endda langt mere interessante :-)

Cecilie Roos

Cecilie Roos

Tidligere anmelder

Indlæg: 37

Jeg kunne slet heller ikke få

Jeg kunne slet heller ikke få det til at hænge sammen, men tak for info!

UMUR

UMUR

Indlæg: 93

Jeg vil ikke sige at

Jeg vil ikke sige at Katatonia mere eller mindre har fulgt den samme opskrift siden de startede, med mindre der menes den melankolske atmosfære. De to første albums er death/doom, og derfra udviklede de sig løbende over en del albums. Stilmæssigt har de stagneret en del på de sidste par albums, så jeg håber da, at dette nye album igen viser os et eventyrlystent Katatonia. Der var én ovenfor der nævnte Viva Emptiness, som deres bedste album...jeg er helt enig.

UMUR gav Katatonia - The Fall Of Hearts 9/10.

UMUR

UMUR

Indlæg: 93

Efter at have fået hørt

Efter at have fået hørt albummet, må jeg sige, at det er dejligt at høre, at Katatonia har bevæget sig i en mere progressiv retning. Stemningen er stort set lig med hvad den var på de sidste par albums, men der er mere variation og flere let genkendelige sange på dette nye album.

UMUR gav Katatonia - The Fall Of Hearts 9/10.

Cecilie Roos

Cecilie Roos

Tidligere anmelder

Indlæg: 37

Den er stadig god :)

Den er stadig god :)

Jesper Beck

Jesper Beck

Tidligere anmelder

Indlæg: 46

Spot on!!!

Jeg ved godt at "fall of hearts" efterhånden har nogle dage på bagen, men synes alligevel at den skal have et par ord med på vejen.
For sikke et album Katatonia har fået stablet på benene.

Lad det være sagt med det samme, jeg synes helt bestemt at Katatonia's sidste udspil "Dead End Kings" var et rigtig godt udspil, for slet ikke tale om den fantastiske koncert oplevelse for bandet også fik udgivet til os.
Intet mindre end et mesterværk var denne live indspilning og jeg følte virkeligt, at jeg var med oppe foran scenen, og kunne mærke den fantastiske stemningen som optagelsen var fyldt med.

Derfor var jeg også noget spændt, da "fall of hearts" røg i cd afspilleren.
Men umiddelbart var min reaktion, at den skulle vist lige spilles et par gange mere, og bang så var den der.

Katatonia har endnu engang fanget deres helt specielle lyd og stemning, som gør at man som lytter kommer med ind i deres univers.
Jeg vil ikke skrive side op og side ned her, for Frk.Roos har i hendes anmeldelse fået alle deltaljerne med. Så den er spot on!

"fall of hearts" er i min bog og naturlig efterfølger til "Dead End Kings" og måske også et lille skridt op.

Det bliver en 9'er fra mig til dette udspil, som kræver meget af sin lytter, men ender op med at være det hele værd og mere til.

"fobrehodl fro stjavefel"

Jesper Beck gav Katatonia - The Fall Of Hearts 9/10.

Julian

Tager ordene i mig

Ok, kommenterede midterperioden som min yndlings. Men wow hvor er det her enlig bare bedre. "Takeover" er pt. min yndlingssang. Nok den bedste åbner jeg har hørt til dato.

Julian

Tager ordene i mig

Ok, kommenterede midterperioden som min yndlings. Men wow hvor er det her enlig bare bedre. "Takeover" er pt. min yndlingssang. Nok den bedste åbner jeg har hørt til dato.

Cecilie Roos

Cecilie Roos

Tidligere anmelder

Indlæg: 37

Velkommen ombord!

Velkommen ombord!