Forudsigelig fremmarch
Vi mennesker elsker forudsigelighed, gentagne mønstre, repetition, rutiner og faste rammer. Vi elsker konstanter, de giver os tryghed og er med til at sætte skik på verden. Derfor er det fantastisk, at vi har Kanonenfieber! Siden bandets undfangelse har bandet produceret materiale hvert eneste år lige siden, med samme præcision som et schweizisk urværk. Det er på fem år blevet til to albummer, tre EP’er, et livealbum, en single og nu et opsamlingsalbum, som dog også inkluderer nyt materiale, ganske lig de førnævnte EP’er. Hertil skal man huske, at Noise (altså manden bag det hele) også jonglerer med to andre bands, der både turnerer og udgiver materiale ganske ofte. Apropos urværk, må han simpelthen have mere end 24 timer i sit døgn. Nu drager bandet snart på tour igen, så derfor er klokken slået kvart i 'udgivelsestid' – puds din riffel, find din pikkelhue frem, og smask en urinstænket klud foran munden, vi stormer ingenmandsland ved daggry!
Skråle-rei!
Soldatenschicksale er egentligt en spøjs størrelse. Helt grundlæggende er det en opsamlingsplade bestående af alle numrene fra de tidligere udgivne EP’er. Dog er singlen "Stop the War” ikke med, men den var også noget lidt andet. Der er dog også lige så meget nyt materiale, som der var på eksempelvis U-bootsman-EP’en. Ydermere er alle de ældre numre nypolerede versioner, som lige står et nyk eller to skarpere, end de gjorde på deres respektive udgivelser.
Det kan man især høre på de ældste af sangene som “The Yankee Division March” fra 2022-EP’en Yankee Division. Det var i øvrigt det sidste nummer, hvorpå Trevor Strnad fra The Black Dahlia Murder medvirkede, inden han fik fred.
De to nye numre, “Z-vor!” og “Heizer Tenner”, fortsætter ned ad den samme sti som numrene på Die Urkatastrophe, så storladent, melodisk sortdødsmetal med fokus på enorme omkvæd – Amon Amarth-black kan man vel næsten kalde stilen.
Man kan snildt høre, at musikken, ganske lig alt andet, Noise har skrevet de sidste mange år, er designet til at være livemusik. Tag nu bare “Z-vor!”, hvor det er så tydeligt, at lyrikken er skræddersyet til at blive brølet af læssevis af ølglade fans.
Havde denne her udgivelse nu blot været en EP, havde den klart været på niveau med tidligere, da de følger samme formel. Altså den, hvor hver EP består af to numre, hvoraf det ene får lov at udkomme som en single, og det andet agerer det tynde øl.
Men nu er det jo ikke kun en EP. Det vigtigste ved Soldatenschiksale er dog, at den samler alle de tidligere EP’er under et tag, hvilket er noget, jeg virkelig sætter pris på – nu slipper jeg for at have de tre dumme 7”ere stående og fylde i vinylsamlingen, det ser så åndet ud.
Noget nyt, noget gammelt
Soldatenschiksale er en klassisk 'mens vi venter på et album'-udgivelse fra Kanonenfieber, og dens største plus er bestemt, at den netop samler alt andet på én udgivelse. Materialet er på samme niveau som de andre EP’er, Kanonenfieber har præsenteret os for, så der er ikke noget nyt under solen på den front. Materialet er dog stadigvæk af ganske høj kvalitet, selvom man da godt kan høre, at der ikke er helt så mange tanker bag, som der ville være, hvis det var albummateriale. Men alt andet lige, så kan vi da alle se frem til at skråle med på “Z-vor!” til marts, hvor bandet indtager Pumpehuset.
