Hatebreed - The Divinity Of Purpose

The Divinity Of Purpose

· Udkom

Type:Album
Genrer:Metalcore, Hardcore
Spilletid:34.38
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hardcoreveteranerne er tilbage med et nyt stærkt album, men mangler desværre kant og fandenivoldskhed

De amerikanske hardcoreveteraner i Hatebreed er efter fire år tilbage med en ny skive The Divinity Of Purpose. Hatebreed kan betegnes som en af bannerførerne indenfor hardcoremetallen, og deres nyeste album har et meget stilrent udtryk i netop denne genre.

Første nummer "Put It To The Torch" er et klassisk hardcorenummer, hvor trommer og guitar bygger op indtil vokalen smadrer energi ind i nummeret. Vokalen er råbende og som det hører sig til er der et let genkendeligt omkvæd, og gentagne guitarstykker med tunge riffs. Næste nummer "Honor Never Dies" kører i samme spor, men her introduceres flere klassiske hardcoreelementer med "kor" der gentager omkvæd og break, hvorefter nummeret eksploderer, og energien bankes ud af de gentagne stykker.

The Divinity Of Purpose er et fuldstændig stilrent udspil indenfor hardcoregenren, og bandet formår virkelig at vise, hvad denne genre kan. Det virker som om, at bandet har bevæget sig mere tilbage mod den klassiske hardcore end forgående albums, hvilket jeg må indrømme, at jeg er lidt utilfreds med. Skiven er simpelthen for poleret efter min smag. Det virker som om at bandet har mistet lidt sin fandenivoldskhed, som en skive som fx Perseverance fra 2002 emmer af. Der er ikke den samme tunge lyd og dybde på den nye skive, og det synes jeg sgu er synd, da den tunge lyd fra bassen var med til at give skiven en ekstra dimension. Bandets lyd er, i sin jagt på at nå tilbage til de klassiske hardcoredyder, blevet for poleret og stilsikker, og derved blevet lidt kedelig i længden.

Hatebreed har med The Divinity Of Purpose kreeret et album, som vil slukke fans af genrens tørst efter hardcore. Musikken på skiven er fuldstændig stilsikker, og ikke riffs er sat forkert. Til gengæld er lyden desværre blevet for poleret og mangler kant, men er man til genren eller har lyst til at prøve kræfter med denne, er albummet et helt klar tjek værd.

Her er mit personlige yndlingsnummer fra skiven Put It To The Torch