Fejd - Storm

Storm

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Folk metal
Spilletid:59:51
Antal numre:12

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hvis du har et inderligt ønske om at rejse tilbage til de nordiske lande i en tidlig middelalder periode, så hop hen til din nærmeste plade pusher, få fat i Fejd, smid skiven i anlægget, læg dig på ryggen, luk øjnene og følg de svenske drenge på en rejse igennem Sverige og dets forskellige myter.

Bandet kalder deres metalgenre for Nordic Medieval Folk og det er så ca. det samme jeg vil kategorisere dem under, for vildt metal kan man ikke kalde skiven men den er fuld af aspekter fra den gamle middelalder. Albummets lyrik har udgangspunkt i middelalderen i Sverige og de forskellige myter for den tid.

Fejd benytter utrolig mange forskellige middelalder instrumenter til at skabe deres unikke stemning. Instrumenter som jødeharpe, ko horn, svensk sækkepibe, træfløjte og noget kaldet en Bouzouki, som ligner en slags banjo. Derudover selvfølgelig trommer, guitar og bass.

Albummets minus er, at man fatter så absolut intet af hvad de synger hvilket resultere i en gang god total uforståelig sing-along fra min side når jeg forsøger mig med at synge med. Dog kunne jeg forestille mig det ville være ret så sjovt at give sig i kast med efter indtagelsen af en del alkohol.

Vokal præstationen er passende til stemningen på skiven. Patrik Rimmerfors (forsangeren) har ingen guddommelig stemme, dog er dette heller ikke på nogen som helst måde nødvendigt. Hans stemme er lidt rusten og minder mig til tider om forsangeren fra "In Extremo" dog lidt mere fin i kanten hvilket passer perfekt til stilen og stemningen. Set som en helhed, så formår Fejd at gennemføre hele skiven på et virkelig højt niveau.

To numre jeg gerne vil fremhæve, er Svanesång og Älvorna Dansar. Svanesång har et super fedt omkvæd, som virkelig får en til at skråle med og danse cirkeldans. Älvorna Dansar synger Patrik Rimmerfors sammen med en kvindelig sanger, som jeg ikke kender navnet på. Det er virkelig også et genialt nummer, som får en i et super humør.

Svært at beskrive musikken Fejd spiller, så besøg bandets MySpace side og lyt til deres sange og vurder selv.

http://www.myspace.com/fejd

8 / 10 kranier herfra.