Uopfindsomt men virkningsfuld lyd af klassisk svensk dødsmetal!

Når nu Entombed har taget sig lidt for god tid til at udgive eget materiale de sidste mange år, kan man kun glæde sig over at Entrails findes. For vidste man ikke bedre kunne det snildt forholde sig sådan at Entrails faktisk var Entombed, eller omvendt. Sådan er det nu ikke, men musikken læner sig virkelig tæt op af de velkendte landsmænd. I hvert fald når vi snakker tidlig Entombed med klassiske albums som Left Hand Path og Clandestine . Både lyden, coveret og bandlogo taler sit tydelige sprog. Dette er Entrails’ tredje album og Raging Death udgives via det store og indflydelsesrige Metal Blade, så mon ikke der endelig kommer lidt mere fokus på bandet nu? Selvom udtrykket er så planket som tilfældet er, må jeg erkende at tomlen ryger op når Raging Death brager ud gennem anlægget.

Der er en friskhed og umiddelbar energi som jeg virkelig værdsætter, men nu har jeg også altid været pjattet med den signifikante svenske dødsmetal lyd. For netop dén lyd har alle dage været synonym med rå indlevelse uden unødige tilsætningsstoffer. Efter en kort og dyster klaver intro, skydes albummet i gang med den kontante "In Pieces", og så er festen ligesom i gang. På nummeret "Death League", er der gæstevokal fra Kam Lee, Jörgen Sandström, Rogga Johansson og Dan Swanö, men selvom det lyder flot på papiret, er det faktisk ikke noget man lægger videre mærke til. Til gengæld skal der lyde en ros til netop Dan Swanö, idet han atter har stået for mix og mastering hos Entrails, og overordnet set har gjort et fantastisk stykke arbejde. Jimmy Lundqvist og hans medsammensvorne kan bestemt godt være tilfredse med resultatet herpå, for ligesom ham fanger vi godt den åbenlyse cadeau til netop Entombed i den afsluttende "The Cemetery Horrors"