Diamond Drive - I Am

I Am

Udkom

Type:EP
Genrer:Hard rock, Alternativ metal
Antal numre:4

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Århus-bandet Diamond Drive har udsendt deres fjerde EP’en, I AM, med fire numre.

Først og fremmest skal det indrømmes, at musikken er velspillet, og vokalen er stærk. Jeg vil dog også gerne indrømme, at jeg ikke kendte noget til Diamond Drive før denne udgivelse landede i mine hænder, men hold da op, hvor kan de drenge deres kram! Man bliver i rigtig godt humør af deres velspillede og varierede sange. Jeg kan i hvert fald bevidne, at her er tale om et band, der ved, hvad de laver. Bandet startede tilbage i 2006 og har nu udgivet 4 EP’er og en enkelt plade siden. Pladen fra 2013 har titlen Temporality og opnåede en flot 2. plads i konkurrencen om at være den bedste danske udgivelse i 2013 her på siden. 

Diamond Drive er et band der ved, hvad de vil 

Dette nye album beviser klart, at bandet er modnet og spiller flot hard rock/alternativ metal. De minder mig en del om det ældre Disturbed , og det er bestemt ikke en dårlig sammenligning. Jeg er af den klare opfattelse, at bandet sagtens kunne have lavet en opfølger til Temporality. Altså en fuld plade, men i stedet nøjes jeg med at glæde mig over denne lille perle.

Hard rock-elskere kan se frem til et nyt album fra drengene

EP’en får karakteren 8 ud af 10 for dette flotte stykke arbejde. Jeg kan helt sikkert anbefale den, uanset om du kendte Diamond Drive i forvejen. Skal man brokke sig lidt over Diamond Drives nyeste EP , er det nok mere på grund af, at drengene har udgivet 4 EP’er og kun ét helt album. Diamond Drive kunne sagtens have lavet et fuldt album denne gang, for materialet er godt nok til at kunne blive udfoldet mere.

Tracklist

  1. Riot
  2. 404
  3. The Seedead
  4. In The Shade