Som brødre vi dele
Martijn Westerholt var oprindeligt med som keyboardspiller i Within Temptation sammen med sin bror Peter Westerholt. Grundet sygdom måtte han stoppe dér og valgte noget tid senere at starte Delain sammen med Charlotte Wessels, og dermed var grobunden for to succesfulde bands lagt.
Delain bevæger sig i den samme genre som Within Temptation, men hvor Sharon den Adel er meget klassisk trænet, er Charlotte Wessel mere jazz-inspireret.
EP forløber til nyt album?
Hunter's Moon består af fire nye sange og 10 live-numre og det viser, Delain bruger EP'er på en anden måde end, hvad man traditionelt gør. Typisk er det en smagsprøve på, hvad et band kan spille, og det bliver så brugt til at vise kompetencer til forskellige pladeselskaber i håbet om at få en albumkontrakt. Men Delain har tidligere brugt det som en smagsprøve på et kommende album, og gør det nu sandsynligvis igen.
Live-numrene på albummet er alle fra den samme koncert i Utrecht Tivoli, hvor blandt andet multitalentet Marco Hietala fra Nightwish optrådte som gæst. Det gør, at det kan være en anelse forvirrende som anmelder, da der er tale om upolerede live-numre og mixede studie-numre. Der har været syv forskellige personer og studier inde over bearbejdelsen af dette album, blandt andet vores egen Jacob Hansen, hvilket man godt kan man mærke. Der er ikke den samme lyd og afslutning på alle numre, og det kan gøre gennemlytningen en anelse irriterende. Af de fire nye sange, vi dog får præsenteret, er det til gengæld godt at høre, man har arbejdet med dem, så de står snorlige og skarpt.
Med den tidligere afløser, trommeslager Joey de Boer, som ny fast mand, har de også skullet arbejde nyt personale ind, men det oplever man slet ikke. Charlotte Wessels er som altid primær sangskriver, mens guitaristen Merel Bechtold har skrevet ”Art Kills”, og det kan man egentlig godt mærke. Der er en hørbar, men ikke nødvendigvis dårlig, forskel på dén og de tre andre nye numre, hvilket skaber et univers, hvor vi forhåbentlig kan forvente noget spændende på et nyt album.
Man burde have ventet
Som anmelder, så er den blanding, som Hunter's Moon består af, et sammensurium af forvirrede tankegange. Jeg forstår ikke, hvorfor man vælger at blande nyt materiale med live-materiale, og så kalde det en EP. Enten burde man smide EP'en på gaden med de fire numre, man nu havde, eller også skulle man vente, til man havde nok materiale til et fuldt album.
Når det samtidig er en så forvirrende omgang med mixing, producering og mastering, så bliver det en rodet affære, man lytter til. Skiller man det ad, og lytter til de fire studienumre, så er de vanvittigt gode i sig selv. Der er tale om fire numre, der har så meget potentiale, at jeg allerede nu glæder mig til, hvad der ellers kommer ud af den samme produktion.
Men... fordi det er så rodet, hvad der er smidt på gaden her, så kan jeg ikke give mere end seks kranier. Jeg ved sgu dårligt, hvor jeg skal ende og begynde med dette album. Der er ingen sammenhørighed i det, og det virker som om, man blot har taget et live-album og fire nye sange, fordi man bliver presset til det af ens selskab, og så ender det i noget roderi.
