I feel the need …

Efter en gedigen pause på ikke mindre end 17 år er svenske Defleshed tilbage med sit sjette studiealbum, Grind Over Matter. Trioen gik ellers hver til sit tilbage i 2005, men formåede inden da at etablere sit navn omkring årtusindeskiftet, hvor især death/thrash-hybriden Under the Blade fra 1997 høstede roser. Men 17 år er immervæk lang tid for et band, hvis varemærke er ekstremmetal af den mest krævende art, både i teknisk og kardiovaskulær forstand. Der var derfor navnlig ét spørgsmål, der pressede sig på, da jeg for et par dage siden smed Grind Over Matter på hjemmekontorets hårdtprøvede stereoanlæg – kan slaghammeren fra Uppsala stadig banke vægge ned, eller er boret rustet fast?   

… the need for speed!

Svaret er ja, de kan stadig banke vægge ned. Men nok kun, hvis de er lavet af gips. Med albummets titel lægger Defleshed i hvert fald ikke skjul på deres intentioner – knap når jeg at trykke play, før det genre-obligatoriske ”urgh!” fra forsanger/bassist Gustaf Jorde sparker ”Bent out of Shape” i gang, og straks begynder stresshormonerne at pumpe rundt i kroppen. Det er stadig teknisk, der er stadig en knivspids grindcore i mikset, og det går stadig hurtigt. Ræddi’ hurtigt, som en god kammerat anerkendende konstaterede på klingende kronjysk. Deflesheds gameplan er krystalklar, og den inkluderer hverken raketfysik, eksperimenterende prog-elementer eller hokuspokus af nogen som helst art. Der står rendyrket, gennempryglende aggressivitet på menuen, og der er rigeligt på Grind Over Matter til at brødføde et mindre afrikansk land. Sammenholdt med deres tidligere udgivelser fornemmer jeg dog lidt mere melodi på guitarerne, der engang i mellem stikker hovedet frem i malstrømmen af blastbeats og teutoniske thrash-riffs. Dette klæder sådan set lyden ganske udmærket, ikke mindst fordi kvaliteten af produktionen også har fået et gevaldigt nøk opad. Hvis nogen fortalte mig, at albummet var resultatet af en ugudelig kødelig forening mellem At the Gates og Dying Fetus i baglokalet på et tysk motorvejscafeteria, ville jeg ikke løfte et øjenbryn.

Deflesheds største udfordring er, at de ikke mestrer de små nuancer, de små variationer i musikken, der potentielt kunne løfte deres galoperende døds-thrash fra det trivielle til det tryllebindende. Grind Over Matter er 34 minutters sonisk tsunami, hvor der ikke er skyggen af guitarsoli, drum fills eller andet, der hjælper lytteren til at adskille de 11 numre fra hinanden. Normalt ville dette være et større kritikpunkt, end det er tilfældet her, for lige i denne type metal er repetition reelt en nødvendighed og ikke en mulighed. Det er musik, der er velegnet til de dage, hvor du skal løfte tungt i dit lokale fitnesscenter, eller hvor du kommer 30 minutter for sent hjem fra arbejde og skal hakke seks løg til aftensmaden i en allerhelvedes fart, mens børnene råber ad dig. Men hvis et album som dette skal have nogen reel genlytningsværdi og ikke blot være soundtracket til din sporadiske mandag fra helvede, så skal der ske andet og mere på instrumentsiden, end Defleshed præsterer på Grind Over Matter.

Moden metervare

Grind Over Matter er en mere moden plade end dens forgængere, hvilket selvfølgelig ikke er overraskende, henset at den har været 17 år undervejs. Nogen større kreativ opblomstring er det dog ikke; der er stadig fart på, primært for fartens skyld, og frigørelsen fra den åndelige fattigdom kommer man til at lede længe efter. Men hvis man har brug for et godt, gedigent death/thrash/grindcore-fix uden større betænkningstid, er der få bands, der er ligeså leveringsdygtige som Defleshed, hvilket Grind Over Matter slår fast med et syvtommersøm.