Deathless Legacy - Dance With Devils

Dance With Devils

· Udkom

Type:Album
Genre:Heavy Metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 2/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Horror goes wrong

Albummet indledes i fin stil med en slags intro, som ligesom skal sætte stemningen. De kører stilen videre fra deres to forrige albums og prøver at skabe en slags horror-inspireret musik i deres eget univers. Og med sange som “Headless Horseman”, “Devilborn” og “Join the Sabbath”, kunne man da også fristes til at få lidt associationer King Diamond, når man læser titlerne. Men ak… Det er desværre også det eneste, som kan virke lidt horror-agtigt på dette album. 

Italiensk

Steva La Cinghia har en rigtig fin stemme, men desværre fungerer det slet ikke for hende i den her omgang. Hendes italienske accent skærer igennem teksterne, og det ødelægger det simpelthen for mig, og leder mine tanker hen på pizza og spaghetti Napoli i stedet. Lidt som når man hører Villy Søvndal forsøge at snakke engelsk, og det er med meget tyk dansk accent. Desværre ikke særlig horror-agtigt. 
Albummet i sig selv mangler overraskelser og inspiration, og man har egentlig ikke lyst til at lytte til det igen. Om det er fordi, man alligevel ikke kan huske nogen af de sange, der lige er blevet spillet, eller fordi musikken simpelthen er for uinspirerende, det vil jeg lade lytteren selv afgøre.

Hvad så nu? 

Horror-genren er bestemt ikke ny inden for metal, men hvor andre bands som Gwar eller Deathstars formår at sætte deres præg på genren, så er Deathless Legacy med deres nye album ikke et band, man husker efterfølgende. Det håber jeg da for deres skyld at ville ændre sig med årene, da musikken egentlig er ganske ok, og bandet burde, med de rette midler,  kunne komme frem med et ordentlig stykke arbejde næste gang. Det er vist gået lige lidt hurtigt I studiet denne gang med to albums på to år.

Tracklist

  1. DANCE WITH DEVILS
  2. JOIN THE SABBATH
  3. HERESY
  4. WITCHES' BREW
  5. HEADLESS HORSEMAN
  6. THE BLACK OAK
  7. LUCIFER
  8. VOIVODE
  9. CURSE OF THE WALTZ
  10. DEVILBORN
  11. CREATURES OF THE NIGHT