Danzig er tilbage med et velskrevet, men meget ujævnt album

The one and only

I tilfældet Danzig er en klassisk udformet introduktion lige så overflødig som ingrediensoversigten på en flaske vand. Glenn “Evil Elvis” Danzig - manden bag Misfits, Samhain og en håndfuld legendariske udgivelser i eget navn - kommer undertegnede ikke udenom, den dag børnebørnene skal have den uforkortede version af bedstefars ungdom. Han er kort sagt en legende. Intet mindre. Og nu er han aktuel med sit første rigtige album i syv år, Black Laden Crown.

Gode sange - dårlig lyd

Når jeg ovenstående skriver, at dette nye udspil er det første “rigtige” i syv år, er det fordi, jeg ikke tæller det forrige album, Skeletons, med. Det var en tåkrummende og kummerlig omgang covernumre, der i sin tid fik denne anmelder til at savne synonymer for nej tak i en sådan grad, at jeg stadig har mareridt - mage til makværk skal man lede længe efter!

Men nok om Skeletons. Oven på den horrible oplevelse af et album var jeg spændt på, om Danzig stadig havde det i sig; evnen til at skrive kraftfulde, dystre og hårde numre, der i vanlig stil sender kærlige nik til 50’ernes og særligt 60’ernes rock. Og det kan jeg lige så godt afsløre, at det har han. Med især titelnummeret, “Devil On Hwy 9” og “Skulls & Daisies” har den gode Glenn faktisk begået en samling sange, som han sagtens kan være bekendt, og som går glimrende i spænd med hans tidligere materiale. At manden efterhånden har rundet de 61 somre kan godt høres, og der bliver ikke altid sunget helt rent, men i vanlig stil sætter han sit umiskendelige præg på en ganske hæderlig plade.

Men, men, men... Det er desværre kun på det musiske plan, at vi må rose Danzig for den hæderlige indsats. Black Laden Crown er indspillet over en periode på tre år i en masse forskellige studier og med intet mindre end fire forskellige trommeslagere. Og det kan høres. Jeg har sjældent hørt en plade være så ujævn i sin produktionsmæssige sammenhæng, som det er tilfældet her. Og læg så dertil, at Danzigs vokal (om muligt) er endnu dårligere mixet og produceret end musikken. Bevares, vi er ikke ude i en produktion på niveau med Skeletons - det ville være næsten umuligt at gentage, selvom man gjorde sig umage! Men det er dog så mangelfuldt, at det trækker helhedsindtrykket gevaldigt ned.

Ærgerligt!

Efter fadæsen Skeletons var jeg klar til at skylle Danzig og hele hans eftermæle ud med badevandet, men med Black Laden Crown viser han, at han trods tydelige aldringstegn stadig kan levere. Men desværre kun på det sangskrivningsmæssige plan. Det er så fandens ærgerligt, at ingen har gidet at bruge lidt mere krudt på produktion og mix, for så havde vi faktisk fået en ganske udmærket skive fra manden med verdens største kinder. I stedet har vi fået en plade, hvor de fleste af sangene er rigtig fine, men hvor det overordnede indtryk spoleres af den meget ujævne og mangelfulde produktion. Især når det gælder vokalen.

Hardcore fans vil højst sandsynligt være godt tilfredse. Men når jeg skal fortælle børnebørnene om Danzig, kommer jeg ikke til at nævne Black Laden Crown.