Behemoth - Demonica (2CD Re-Issue)

Demonica (2CD Re-Issue)

· Udkom

Type:Album
Genre:Black metal
Spilletid:95.28
Antal numre:23

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Når bands opnår succes, som i Behemoths tilfælde, begynder interessen for bandets bagkatalog at stige og derfor er det også fint "Demonica" kan dokumentere en del af Behemoths udvikling og bandets musikalske udgangspunkt. "Demonica" består af tidlige indspilninger, hvor black metallen var det musikalske ståsted for Behemoth og især på størstedelen af disc 1 er det den primitive black metal, der er i fokus. Behemoth lyder mildt sagt lidt kluntet på disse indspilninger og det er milevidt fra den velsmurte kampmaskine man hører på senere albums som "The Apostasy" og "Evangelion".

På "Spellcraft & Heathendom" hører man lidt mere det Behemoth som vi kender i dag, men det er mestendels den tidlige black metal-periode, der præsenteres på den kompilation. Når man hører "Demonica" hører man tydeligt en del af den udvikling Behemoth har gennemgået, men jeg får ikke den store musikalske oplevelse af at lytte til "Demonica" – kvaliteten er simpelthen for svingende og for mig er der intet der matcher den kvalitet, som vi kender Behemoth for i dag. "Demonica" er en interessant introduktion til Behemoths musikalske bagage, men ikke noget der rummer en kvalitet der er værd at vende tilbage til flere gange. "Demonica" er mest henvendt til Behemoths hardcore fans.