Symfonisk dødsmetal – Yes sir!
Tyske Atrocity startede med at spille grindcore i 1985, men skiftede senere til dødsmetal, i 1989. De har siden varieret meget, men er dog i den succesfulde ende af skalaen. Deres albums blev mindre og mindre metalliske, og det kulminerede med Werk 80. På deres ottende studiealbum, Okkult er vi tilbage i dødsmetallens trygge rammer, dog med symfoniske elementer, og de kan skam stadig.
Albummet ligger ud med nummeret "Pandæmonium", som har en symfonisk og forholdsvis lang intro. Når den er overstået, 2 minutter inde i nummeret, går det voldsomt for sig. Den fart sættes dog ned igen, og det bliver mere lyttervenligt. Der er meget typiske dødsmetal elementer og meget symfoniske elementer, som er blandet rigtig godt, og giver en episk følelse. De kommer generelt meget godt fra start, og sætter en høj standart for resten af albummet. Det næste nummer, "Death By Metal", er næsten tomt for symfoniske elementer, men er samtidig rigtig godt skruet sammen. Det har en intensitet og energi som "Pandæmonium" manglede, så det udligner hinanden. Det skifter igen i tredje nummer, hvor vi igen har en symfonisk intro, i en march-stil. Det passer godt til sangtitlen "March Of The Undying", Igen har vi en sjælden set intensitet, og nogle rigtig gode symfoniske elementer. Her er også lidt kor at finde. Her finder man også det bedste lydbillede indtil videre. Det har et vis horror-element, samtidig med march-stilen, og det gør at man falder lidt hen. Intensiteten fortsætter, men de symfoniske elementer variere voldsomt. Lyrikken varierer også meget i kreativitetsniveau, men når bunden på omkvædet i "Murder Blood Assasinaation". Nogle gange bliver det også episk, som på "Necromancy Divine", men ellers er det meget stabilt. Trommeslageren er bandets mest energiske medlem, og står for meget af intensiteten med hans dobbeltpedal, og meget få black metal-elementer. Guitaristen ligger meget i baggrunden, og man hører ikke rigtig nogen soloer. Dem der er der er i hvert fald til at overhøre. Vokalisten er dygtig. Han growler ikke helt, men finder en fed tone, hvor han er tæt på. Det fungerer rigtig godt til musikken, og løfter den næsten en tak opad. De symfoniske elementer er meget standart-agtige, men bruges rigtig godt. Det er heller ikke nemt at være innovativ på den front, men Atrocity slipper godt fra det her. Albummet slutter af med "La Voisine", som har en meget stille og dyster start. Det bliver dog mere episk, men stadig dystert, før det slår over i guitar, trommer og vokal. Hen imod slutningen, bliver det meget stille, og minder mest af alt om lyden at et uhyre der nærmer sig hastigt, men så går en anden vej. Den del kunne godt have været meget kortere, men de slipper nu godt fra det.
Alt i alt slipper Atrocity pokkers godt fra det hele på Okkult. Det har alt hvad et godt dødsmetal album skal have, af trommer, vokal og guitar, og så giver de symfoniske elementer rigtig meget ekstra. Atrocity kan skam stadig, og for denne bedrift får de 8/10 kranier.
Trackliste
1. Pandæmonium 2. Death By Metal 3. March Of The Undying 4. Haunted By Demons 5. Murder Blood Assassination 6. Necromancy Divine 7. Satans Braut 8. Todesstimmen 9. Masaya (Boca Del Infierno) 10. When Empires Fall To Dust 11. Beyond Perpetual Ice 12. La Voisine
Pandæmonium er albummets første og et af de mest symfoniske numre.
