Medierne har sagt en del om den nye Amorphis som værende en tilbagevenden til gode gamle dyder, som man kunne høre på "Tales From The 1000 Lakes" og "Elegy". Men der må jeg så desværre sige, at dette ikke er tilfældet. Man er mere tilbage i stilen fra den diverse "Tuonela". Jeg var nu heller ikke en særlig stor tilhænger af de forrige skiver "Far From The Sun" og "Am Universum" som var mig en kende for stille og eksperimenterende. Det har man heldigvis ladet ligge lidt på Eclipse, som er meget mere ligeud rockende end på de to førnævnte. Desuden er dette den første skive med den nye sanger Tomi Joutsen, der har en passende stemme til materialet, selvom jeg dog personligt foretrækker Pasi’s mere karismatiske vokal. Desuden er de nordiske melodier igen kommet lidt mere i højsædet, hvilket især kan høres på numre som "Two Moons", "Perkele (The God of Fire)" og "Brother Moon". Sidstnævnte minder mig en smule om den fabelagtige "The Brother Slayer" fra "My Kantele" Ep’en, så der er måske håb for at bandet går endnu mere tilbage på den næste skive. Heldigvis har man også med den mere rockende besindelse taget guitaren ved hornene og skruet den mere op i mikset, men bare rolig, de syrede Hammond orgel toner er der skam stadig. Desværre indeholder "Eclipse" også et par mere kedelige numre som "House of Sleep" og "The Smoke", der lyder for meget af fyldemateriale. Men for folk som undertegnede er dette dog et godt tegn på at bandet er på den rette sti igen, så kan det være at pressens laurbær holder stik næste gang.