Fascinerende vanvid
Hvis jeg ikke havde oplevet vanvidsprojektet Agriculture på A Colossal Weekend tidligere i år, havde jeg aldrig fået dem tilstrækkeligt under huden til at kaste mig over en anmeldelse af deres nyeste album, The Spiritual Sound. Men den aften i Lille Vega var på alle måder så fascinerende en oplevelse, at jeg ikke havde noget valg: Agriculture skulle med i bunken af de anmeldelser, vi her på Heavymetal.dk prøver at samle op på, inden vi går i gang med årslisterne for 2025.
Vanvittigt fascinerende
’OK, vanviddet fra debuten og EP'en sidste år fortsætter’ var det første, jeg tænkte, da den bizarre intro til ”My Garden”, og dermed albummet, fra første sekund rev tæppet væk under mig. Disharmoniske riffs, maniske skrig blandet med skrøbelige clean-vokaler og ikke mindst konstante tempo- og humørskift. Alt er som det plejer i Agricultureland, men så alligevel ikke. For på dette åbningsnummer er der også elementer af lidt mere catchiness, som indikerer, at amerikanerne nu tager bare en smule hensyn til deres lytteres mentale habitus.
Det fortsætter med ”Flea”, der ganske overraskende med både titel og stil leder tankerne hen på Red Hot Chili Peppers. Her serverer landmændene lækre baslinjer, nærmest dansable rytmer, og sågar en lille snert af noget funky. Men ikke nok med det, ”Micah (5:15AM)” er det mest mainstreamagtige nummer, gruppen endnu har begået. Selvfølgelig er der gak og løjer, men der er også et riff, der går lige i blodet på lytteren. Afslutningen minder om Neurosis og leder direkte over i et af albummets højdepunkter, ”The Weight”. Her får vi endnu en vanvidsstart, men også et ustyrligt catchy riff og fuldkommen insisterende vokaler.
På dette tidspunkt har man efterhånden brug for en sonisk pause, men den udebliver desværre et stykke tid endnu. Antydningen af pause kommer først et par numre senere på ”Dan’s Love Song”, og så endda først efter et minuts støjende intro. Her bliver en køn og skrøbelig vokalmelodi suppleret af et simpelt guitarriff, men også en lidt unødvendig omgang guitarstøj. ”Bodhidharma” leverer endnu et af gruppens fascinerende og vildt catchy riffs, der viser, at amerikanerne kunne spille alt fra hair- til groove-, sludge- eller sågar nu-metal, hvis de ellers ønskede det. Endnu et nummer, der er omskifteligt som bare pokker, men man følger nemt med i alle humørsvingningerne. Den første reelle pause kommer først på næstsidste nummer, ”Hallelujah”, og det er alt for sent. Helt skævt går det med ”The Reply”, der er en ørkenvandring de første fire minutter. Som hele albummet kunne dette afslutningsnummer have glæde af en seriøs omgang redigering.
Unik gør det ikke alene
Der er masser af fantastiske momenter på dette album, men samlet set står The Spiritual Sound alligevel lidt ramponeret tilbage. Agriculture beviser dog igen, at der ikke er mange, der lyder som dem, og på en global metalscene, der er overbefolket som aldrig før, er det en kæmpe præstation i sig selv. Der er udfordringer med gentagelser og især sekvenseringen af albummet, og der skal ikke så meget til at vælte læsset, når man slår så stort brød op, som Agriculture gør. Men med The Spiritual Sound har amerikanerne begået endnu en voldsomt fascinerende udgivelse, og jeg glæder mig allerede til at høre, hvad de finder på næste gang.
