Roskilde Festival 2014
Så kom tiden endelig! Uge 27! Det betyder vanen tro Roskilde Festival! Skulle nogle være i tvivl, så er Roskilde Festivalen noget nært det største du kan skrive på CV'et her i Danmark. Med over 100.000 besøgende, og over 31.000 frivillige, så må man sige at det uden sidestykke er en festival man som dansker sagtens kan være stolt af. Der spiller omkring 200 bands på Roskilde Festival hvert år, som er hentet ind fra al verdens nationaliteter og fra al verdens musikgenre. Store som små bands får deres chance på festivalen, og det betyder selvfølgelig også en plads til metallen på de 7 scener!
Der er ikke et arrangement i Danmark, hvor metal indgår, som ikke også er til debat. Igen i år havde metalprogrammet fået en del hug for at være for tyndt. Set i lyset af hvor mange navne inden for metal der var sidste år, kan man godt følge tankegangen, men set ud fra hvilke navne der her i 2014 var på plakaten, og hvilken indsats de leverede på scenen, så kan man kun være godt tilfreds!
Tak for i år Roskilde!
Endnu en fantastisk festival er nu overstået på Dyreskuepladsen i Roskilde. Det er for mit vedkommende 9. gang jeg besøger festivalen, og jeg elsker at komme der for festens skyld. Der er evigt gang i den, fest og farver, højt musik, glade mennesker, og folk gør som de vil på den gode måde. Roskilde "brander" sig selv med "The Orange Feeling" hvilket man må sige rammer lige i hjertet på en hver festival gæst år på år. Men er Roskilde Festival en metal festival? Umidlbart ville svaret jo være både ja og nej. Der kommer ca. 200 bands hvert år, fra enhver genre fra ethvert land i verden, og en del af musikken vil naturligvis altid ramme metallen.
I år synes det dog at have ramt den mindre bredde, da der til tider var minimal fremmøde til mange store koncerter, som helt klart havde fortjent bedre! Om det er ekstra alkohol, den høje temperatur, eller hypen af musikken skal være usagt. Man kan dog næsten ikke andet, end give den brede mængde ret i, at programmet i år har været en del tyndere på trods af den yderst høje kvalitet. Både færre bands, og mindre navne er kommet på i metal-regiet, og det kan mærkes.
Til gengæld vil jeg stadig sige, at for festens skyld, for musikkens skyld, for hyggens skyld, for metallens skyld, for din egen skyld, så er Roskilde Festival altid et besøg værd, selvom metallen ikke altid følger lige godt med! Vi takker Roskilde for en fantastisk sommer, og vender tilbage næste år med masser af håb og horn!
Torsdag:
Electric Wizard Arena, kl. 18:00
Arena scenen dannede ramme om årets første metal koncert på festivalspladsen. Foruden det var det også det første band der spillede på Arena i år. Det er en svær opgave for ethvert band at starte sådan ud. Festivalspladsen havde været åben i 2 timer, og bang, så er der hegn, i det store telt. Arena kan knap huse 17.000 mennesker inde under teltdugen, der var dog langt fra "udsolgt" da Electric Wizard trådte ind på scenen. Om det var varmen, eller 4 warm-up dage fyldt med alkohol der gjorde udslaget skal være usagt, men Electric Wizard skal ihvertfald have kredit for at gøre et hæderligt forsøg på at få gang i publikum.
Electric Wizards show bar i store dele præg af, at man havde valgt en baggrundsfilm istedet for et baggrundsbanner. Jeg må indrømme at jeg ikke har meget forstand på film, men den film der kørte i baggrunden passede meget godt til deres meget lange og tunge intro. I det hele taget passer den meget godt til doom metal, da filmen omhandlede masser af former for sataniske ritualer på nøgne mennesker. Bandet havde endda været så flinke at sætte undertekster på filmen så man kunne følge med i hvad der skete. Det viste sig at være en god idé, for på trods af at Electric Wizard er et godt og tight band med masser af erfaring, så kan man godt stå og kede sig lidt til en ret ensformig intro i mere end 20 minutter.
Det lange intronummer og en masse lyd/støj problemer til trods, så styrede Electric Wizard sikkert en velkomponeret, ond og smadret koncert til ende, med masser af go' doom, som ville få de fleste tunge metalhoveder til at få lyst til at spænde ben for babyer. Med den rette opsætning, rette lyd og rette sted, ville Electric Wizard uden tvivl hæve en langt højere karakter fra mig!
Bombus Pavilion, kl. 20:00
Herreløse hunde med tonede overarme
Jeg stod foran Pavillion, og Bombus skulle lige til at gå på scenen. Man kunne se bandet udføre lydtjek, og det gik meget fint. Da de endelig gik på var alt også vel. De spillede deres sange til perfektion, udviste en rimelig energi, og passede udseendemæssigt perfekt til koncerten. Lyden og udførelsen af sangene var generelt rigtig god.
Visuelt var koncerten dog noget hø. Bandmedlemmerne kunne sagtens puste sig op og headbange til sangene, men beholdte overhovedet ikke den samme attitude under sangene. Der blev de til herreløse hunde der krøb frem og sagde thanks thanks thanks thanks. De var rigtig dårlige til crowd control på trods af kvaliteten af deres musik, og startede sidste sang med "this is the best one we have ever done". I mine øjne er det noget publikum selv vurderer, og jeg var da også uenig med dem.
Visuelt bar koncerten præg af et band der enten var utrolig nervøse eller uvante på en scene, og det ødelægger i mange tilfælde helhedsoplevelsen, som det gjorde her. Det er brændærgeligt, for de er ellers et superfedt band.
Fredag:
Philip H. Anselmo and The Illegals Arena, kl. 13:30
Tidligt fredag var det tid til at få blæst det sidste søvn ud af øjenkrogen på Arena scenen. Det var i den grad et prominent navn der var sat til at åbne Arena-scenen denne dag. Selveste frontmanden fra det tidligere Pantera, Philip H. Anselmo var klar som tømmermandsbasker kl. 13:30.
Solen stod højt på himlen og det var i dén grad en varm dag. For enhver anden ville det måske virke som en umulig opgave at lokke folk til Arena på dette tidspunkt, men teltet var ganske pænt fyldt op, og pitten var fyldt med glade metaller, og folk var klar til kamp!
Ville Phil gerne hjælpe folk med at få tømmermændene ud af hovedet, eller var det den anden vej rundt? Hvad han havde lavet natten inden skal være usagt, men "kongen" selv virkede som om at han på gammel dansk var "godt og grundig bagstiv". Anselmo snøvlede sig frem i sin tale, og hans stemmebånd virkede til at have lidt ekstra "grus i maskineriet". Når det så er sagt, så skal jeg da ellers lige love for at publikum fik smæk for skillingen. Anselmo nåede lige at proklamere at "H'et" i hans navn står for "Hansen" og at han har danske rødder. Herefter var der kun én ting på programmet: Ren smadder!
Anselmo gik fra den ene snøvlede komiske tale, til fuld smadder på alle tangenter, til den næste komiske tale. Han ejede simpelthen publikum i vanlig stil, som man så ofte før har set ham sammen med Down. Han lavede bl.a. sit vanlige stunt med at falde om på scenen. Der blev kastet en studenterhue op på scenen som han tog på hovedet med ordene: Aaaah, it's a captains hat!
Til slut fik vi leveret lækkerier fra det gamle Pantera i form af bl.a. "Hellbound" og "Hollow". Dette fik Arenas pitsystem til at eksplodere, og intet mindre end en forrygende fest kom til vejs ende! Kongen var simpelthen kommet til Danmark til hans sidste koncert i Europa for denne gang, og udførte den i bedste Philip Anselmo stil!
Deftones Orange Scene, kl. 19:30
Tidlig aften på Orange scene var det tid til ét af årets store højdepunkter på Roskilde Festival 2014. Selveste Deftones havde meldt deres ankomst i den fantastiske aftensol. Ikke siden Copenhell 2010 har man kunne opleve Deftones i Danmark, så jeg tror jeg snakker for de fleste metalhoveder når jeg siger: "Det var fandme på høje tide at de kom igen!". Efter Philip H. Anselmo tidligere på dagen, og Rob Zombie senere på aften, så var dette intet mindre en potentiel lækkerbisken af en midtvejs koncert, med intet mindre end fantastiske rammer!
Solen stod skyfrit lavt over Orange scene, og ramte publikum dejlig varmt og blidt lige i hovedet da forsanger Chino Moreno kægt valsede ind på scenen. Iført en Beyoncé t-shirt, hoppede han rundt på den store scene som en anden abekat. På trods af at Chino er blevet en smule halv-kvabset igennem årene, var det bestemt ikke noget man kunne høre på hans stemme, eller mærke på hans energi. Der var simpelthen fuld valuta for alle pengene. At lyden tilmed var noget nært perfekt og setlisten ligeså, så var der dømt tung, psykidelisk, metal-trance, som man ikke kunne andet end stille og roligt rocke med på indtil de typiske hidsige stykker indtog. Et glimrende eksempel på dette, var en totalt eminent udførelse af "My Own Summer (Shove It)" hvor de tunge elementer styrer fra start, og hurtigt smadder fuldføre oplevelsen!
Deftones havde den lidt halv-tomme Orange scene, i sin hule hånd! Det var simpelthen en magtdemonstration uden lige, og det kulminerede fuldstændig da de stille toner til nummeret "Change (In A House Of Flies)" bragede ud af de enorme højtalere på midten af Dyreskuepladsen. Simpelthen en fornøjelse uden lige, de kan kun anbefales!
Rob Zombie Orange Scene, kl. 22:30
Genial hillbilly med helvedesild i røven
Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente af Rob Zombie. De spiller almen rock, det er der jo så mange der gør. Men jeg har endnu ikke oplevet nogen fremføre det som han kan. Fra start til slut viste ingen af bandmedlemmerne udmattelse, og gav et generelt røvfedt show. Rob Zombie var konstant i gang. Han dansede, sang og fik rigtig godt gang i publikum. Overgangen mellem sangene fungerede super godt, med en god blanding af humor og crowd control. Er godt eksempel på dette er lige inden bandet spillede "Rock Motherfucker", hvor Rob Zombie fik den ene halvdel af publikum til at råbe "Rock! Rock! Rock!" og den anden halvdel "Mother! Fucker! Mother! Fucker!". Desuden spillede lead guitaristen en god og lang solo (mens Rob gav tilfældige publikummer high-fives) og der blev fremført et fedt cover af "Am I Evil?".
Rob Zombie leverede en suveræn kraftpræstation fuld af energi og engagement. Man kunne se at alle bandmedlemmerne nød deres tid på scenen, og det gav den bedste koncert på Roskilde Festival 2014.
Lørdag:
The Psyke Project Avalon, kl. 18:00
Helhorse vs. The Psyke Project
Den nye scene på Roskilde festivalen Avalon skulle danne ramme om den koncert jeg havde glædet mig absolut mest til. Den nye danske konstellation mellem Helhorse (tidligere Dødning) og The Psyke Project havde virkeligt sat forventningerne op i hovedet på mig. Konstellationer som denne er vel set før, men aldrig på dansk grund, og for mig virker det som et svært, men ikke mindst utroligt spændende projekt!
Omkring den nye scene Avalon, har Roskilde valgt at nedlægge 2 scener, og i stedet fået denne ene. Den mindre, og indelukkede scene Cosmopol (tidligere tiltænkt indie, pop, electronisk etc.) var sløjfet, samt Roskilde Festivalens tidligere "højborg" for mindre metalbands Odeon, med knap plads til 5000 mand under teltdugen. Alt dette til fordel for denne nye store scene Avalon, med plads til 12000 mand!
Selv for et prominent navn som The Psyke Project, og et stærkt mindre navn som Helhorse, må dette vel nok være deres største gig til dato. I kan selv få svar på tiltale i vores interview med Helhorse ved at følge linket!
Da klokken ramte 18:00 var det koncerttid... Troede vi.. Der var tydeligvis nogle start problemer bag det store læred foran bandet. Men det gjorde ikke alverden, da publikum var lidt sløve til at møde op. Det skal dog siges, at der gik ikke lang tid før at næsten hele det store telt var fyldt op, og efter ca. 10 minutters venten, var bandet klar. Lidt ærgeligt at et/to bands, med så meget forventning bliver nødsaget til at "miste" 10 minutter af deres set, på en festival som er så striks med tiden. Foruden dette gik der ikke længe inden at lyden desværre forsvandt i et længere stykke tid, under Psyke Projects intronummer. Når det så er sagt, så virkede det ikke til at nogen fra det 11-mands store band på scenen var påvirket på nogen som helst måde.
Helhorse Vs. Psyke Project kom intet mindre end flyvende fra start, og kæmpe pits startede instantly. En fornøjelse at se så unge fyre, have så meget energi og vilje at de direkte skider på Roskilde Festivalens regler omkring opfordring til mosh og cirkelpit. Selv adskillige af kunstnerne fløj, senere hen i showet, dirkete ud i stagedives gang på gang!
Sammensætningen af sådanne to forskellige genre, vil nok give de fleste bands store problemer, men dette var ikke tilfældet. Sammensætningen imellem rock, og hardcore fandt simpelthen en genial vej og smadrede sig igennem en fantastisk koncert fyldt med energi og power!
Koncerten sluttede symptomatisk med et kæmpe moshpit, startet af et Slipknot-lignene sit-down-and-jump-the-fuck-up-pit, hvorefter teltet eksploderede.
Alt i alt er jeg meget imponeret, og håber på at se meget mere til dette mix af 2 eminente bands! Desværre var de tekniske problemer i starten meget ødelæggende, og simpelthen synd for de to herlige bands. Kan energien, synergien, og det musikalske talent og sammenspil vedligeholdes, er dette virkelig et dejligt hårdt spark i løgposen på enhver metalelsker!
Søndag:
Carcass Arena, kl. 14:00
Morgendød i topklasse
Det var tidligt om morgenen klokken 14:00. Jeg var lige stået op og havde tømmermænd, og havde tænkt mig at vågne op til noget Carcass. Og vågne op gjorde jeg i den grad. Bandet startede med en intro der var lige ved at rejse hårene på ens arme, og forsangeren lagde ud med et growl der færdiggjorde det arbejde.
Det høje niveau fortsatte gennem koncerten. Der var altid godt med fart på, og selvom der ikke skete meget på scenen udviste bandmedlemmerne god energi. Selvom det var tidligt om morgenen kunne forsangeren få folk rimeligt med. Man kunne godt mærke at bandet var utilfredse med at spille så tidligt, men de lod det ikke påvirke koncerten, og smed endda et par vandflasker ud til dem der stod forrest.
Publikum var tydeligvis trætte, men Carcass leverede stadig en super god koncert, med lidt humor, god energi og en episk slutning med deres nummer "Heartwork".
The Black Dahlia Murder Avalon, kl. 16:00
Fed publikumskontrol på lav energi
Så blev det tid til næstsidste koncert for mit vedkommende. The Black Daliah Murder var blevet rykket frem i tidsplanen, så man kunne gå direkte fra Carcass og derover. De spillede på Avalon, som så ud til at være en fin størrelse scene for dem. De gik på, de startede hårdt ud, og fik tændt publikum rigtig hurtigt. Musikken var veludført, godt introduceret, og forsangeren havde en smule humor. Der skete bare ikke så meget på scenen, hverken under eller mellem numrene. Jeg har set metalcorebands næsten eksplodere, og The Black Daliah Murders performance var nærmest søvnig sammenlignet med det. På trods af dette var forsangeren super god til at få publikum med. Lige efter første sang fik han endda folk til at crowdsurfe selvom det var forbudt.
Det var slet ikke en dårlig koncert. Jeg er ganske tilfreds, men jeg ville gerne have set lidt mere energi fra bandet. Det er det eneste punkt hvor de halter i forhold til andre bands i samme sub-genre. Udover det, så var musikken velspillet, veludført, og forsangeren var super god til at få publikum med.