Jyske Killing er et fantastisk eksempel på, at god gammeldags thrash lever i bedste velgående. Kvartetten, der har eksisteret siden 2013, spiller som Metallica, Slayer og Testament i deres unge dage – hurtigt, aggressivt og med en bidende vokal i retning af en meget vred James Hetfield.

De spiller thrash, som thrash altid har lydt, men deres uforlignelige energi, som den findes på deres debut fra 2018, ep’en Toxic Asylum, holder lytteren fastspændt og fokuseret fra start til slut. De opfinder ikke den dybe tallerken, ej heller eksperimenterer de med effekter, breakdowns eller skæve taktarter. Men det er thrash, der kommer fra hjertet, og er fyldt med ørehængende hooks, der får lytteren til at synge med, med det samme. Der er lagt op til fed thrash-fest, når Killing indtager scenen.

I forbindelse med denne artikel, har vi stillet bandet nogle spørgsmål vedr. den danske scene og Copenhagen Metal Fest.

Hvordan ser I på nuværende tidspunkt den danske metalscene?
Den trives i bedste velgående. Vi er mange bands i øjeblikket indenfor mange forskellige genrer, så hvad enten man er til dødsmetal, doom, black eller posttraumatisk grind core med aner af funeral black metal og power vokal, burde man kunne få sin lyst styret. Til gengæld kan det store antal af metal bands også gøre det lidt svære for et orkester at komme ud og spille. Udbud og efterspørgsel. Heldigvis er der også mange nye metalrelaterede festivaler og arrangementer, hvilket hjælper lidt på det.

Hvad kan den danske metalscene, som er værdifuldt for den internationale metalscene?
Det er sgu lidt svært at svare på. Umiddelbart mener jeg personligt, vi har mange navne herhjemme som gør det godt. Både i forhold til musikken men også i forhold til at bruge den fornødne tid og kræfter på at køre bandet. Man kan sagtens stå i et øvelokale og skrive fede sange, men hvis ikke man lægger sig i selen og bruger timer på at komme ud, sker der jo ikke så meget mere end det. Derfor handler det jo om, hvad udlandet får ud af de bands, som også gør sig bemærket i internationalt. Som jeg sagde før, er vi mange herhjemme indenfor mange forskellige genrer, så vi appellerer jo også til mange forskellige metal fans derude i verden. F.eks. har vi et band som Denial of God. De er jo et legendarisk dansk black/horror metal band som har høstet stor anerkendelse i udlandet blandt tilhængerne af genren. Udover de gamle helte som f.eks. Mercyful Fate og King Diamond, Artillery, Pretty Maids osv. har vi også en ny generation, som i øjeblikket kæmper for at komme ud og prøve kræfter derude i den store verden. Man kan sige det værdifulde vel ligger i, andre lande også får mulighed for at se hvad der rører sig herhjemme og måske får lyst til at dykke mere ned i, hvad vi ellers kan tilbyde.

Hvordan udvikler den danske metalscene sig i øjeblikket?
Ret massivt vil jeg påstå. Men det er en tendens, man har set vokse siden omkring år 2004-2005. Både nye og gamle bands skyder op rundt omkring. Udover der er nogle navne, som prøver at finde nogle nye græsgange i forhold til hvad der ellers har været udgivet i DK, har vi en masse som holder de gamle dyder i hævd. Dødsmetallen har f.eks. altid været en ret stor genre herhjemme, og lige for tiden vrimler det frem med interessante navne, som ikke er bange for at spille den møgbeskidt som før i tiden. Det samme kan man sige om black metallen. Personligt så jeg gerne flere bands indenfor klassisk heavy, speed og thrash metal dukke op, da jeg personligt er en sucker for den slags.  

Er der en særlig genre, som skiller sig mere ud end de andre?
Hmm…det ved jeg sgu ikke. For nogle år siden var metal core en ret stor ting herhjemme. Lige nu er der mere fokus på black metal blandt mange af de unge, hvilket har gjort nyere bands som f.eks. Solbrud, Slægt og Afsky til nogle populære navne på ganske kort tid.

Der popper flere og flere festivaler op i Danmark, især i metalmiljøet. Hvad synes I om det?
Jamen som jeg nævnte tidligere er det ret lækkert i forhold til at give mindre bands en større mulighed for at komme ud og spille. Omvendt kan man sige, at for mange festivaler og koncerter måske gør at publikum bliver mere kræsne i forhold til, hvor de vil tage hen og hvilke arrangementer, de vil bruge penge og tid på. Hvis man ikke kan hive gæster nok til sit event, vil den jo nok desværre ikke overleve ret lang tid. Men jeg syntes det er fedt med så mange ildsjæle derude, som vil slå et slag for metallen.

Hvad tænkte I, da I blev inviteret til Copenhagen Metal Fest?
Vi blev stolte! Vi har godt nok eksisteret siden 2013, men har først for alvor lagt os i selen de sidste 3 års tid. Så at blive inviteret til et arrangement som det her er en ære for os. Vi glæder os helt vildt til at opleve det og ikke mindst til at åbne hele balladen derovre. Vi fik samme mulighed til Viborg Metal Festival og frygtede lidt der måske ikke ville være ret mange til stede fra starten af, men der stod sgu omkring 200 heavy hoveder klar til at råbe ad os, da vi gik på scenen! Det var sgu vildt. Så vi ser frem til om det også bliver tilfældet i hovedstaden i september. Vi lover i hvert fald, at vi vil spille røven ud af bukserne med fuld energi lige meget hvad.

I er ret nye på den danske metalscene. Hvem er I inspirerede af?
Vi startede bandet her, fordi vi alle fire er gamle fans af thrash metal. Vi voksede op med Metallica, Slayer, Exodus, Testament, Megadeth, Overkill, Sepultura, Kreator og alle de andre helte, så inspirationerne kommer uden tvivl derfra. Vi forsøger dog hverken at kopiere nogle eller opfinde den dybe tallerken. Vi prøver bare at skrive thrash metal sange, som vi selv syntes er fede.

Er der særligt nogle danske bands, som inspirerer jer?
Artillery har uden tvivl haft en indvirkning på nogle af os, da vi har lyttet til dem i mange år. Deres første tre albums er jo legendariske, så selvfølgelig har de været inspirationskilde i et eller andet omfang.

Nogle af de deltagende bands på CMF har været til stede på den danske metalscene i flere årtier. Hvordan ser I op til bands som disse (Artillery, Illdisposed)?
Nogle af disse bands har jo været soundtracket til ens ungdom på teenageværelset og har jo stået som danske metal monumenter for os med udgivelser som bl.a. ”Terror Squad” og ”Submit”. Der er sgu blevet drukket en del humle til deres plader. Derfor er det naturligvis fedt at skulle dele scene med navne som f.eks. Artillery og Illdisposed.

Som forholdsvist nyt band, hvordan har I tænkt jer at erobre Danmark?
Ha ha vi har ikke planer om at erobre Danmark. Vi har lavet en plan om at se, hvor langt vi kan nå med Killing, men det vigtigste for os er, at vi alle fire skal have det sjovt med bandet. Så længe vi syntes det er fedt, så bliver vi ved.

Når I har erobret Danmark, hvad skal der så ske?
Som sagt – ingen planer om en decideret erobring af Danmark. Vi spiller jo ikke viking metal ha ha. Men vi har snakket om, at her efter det sidste års tid med en god håndfuld danske shows, at det kunne være sjovt at komme til udlandet og spille nogle koncerter. Vi var i Sverige og Polen sidste år og næste år er der indtil videre planlagt en enkelt koncert i Tyskland. Men hvis vi kunne finde en god håndfuld shows rundt omkring i Nordeuropa og få det til at hænge sammen som en mini-tour, kunne det sgu være fedt. Indtil videre arbejder vi videre på at få skrevet sangene færdige til vores kommende debutplade, og så ser vi hvad det måske åbner op af muligheder rundt omkring.

Når folk ser jer til Copenhagen Metal Fest, hvad skal de så forvente?
De kan forvente at se fire gutter svede sig et halvt kilo lettere fra start til slut. Vi elsker at spille live og plejer at være ret flade efter et show. Udover det sikkert skyldes vores dårlige form, handler det også om vi giver den, hvad vi kan. Folk skal ikke stå og falde i trance til en thrash metal koncert – folk skal rives med og knække nakken. Og det sker ikke hvis ikke et band giver sig 100%.

For knap et årti siden trådte Unseen Faith ind på den danske metalscene. Med tonstung deathcore i rygsækken har de efterhånden turneret land og rige rundt og gennemtævet publikum med breakdowns, brøl, rendyrket brutalitet og hvad ellers der er at finde i godteposen. Så det er, da heller ikke for ingenting Unseen Faith regnes for at være Danmarks bedste deathcoreband. EP’en Yokebreaker og debutpladen Waver cementerer da også denne påstand. Med førnævnte elementers glimrende eksekvering kombineret med teknisk snilde, synths og atmosfæriske passager holder Unseen Faith deathcorefanen højt uden at forfalde til den meget melodiske trend der har været i genren over de senere år. Bandet er i den grad med på Thy Art is Murder’s budskab om ”Make Deathcore Great Again”.

Så vær parat på at få sendt en cementblok direkte i ansigtet og nyde det. Unseen Faith er et band der er født til at spille live, hvilket deres utallige koncerter efterhånden har slået fast med syvtommersøm, så forvent en omgang tonstung smadder. Det er deathcore og det er dansk.

I forbindelse med denne artikel, har vi stillet bandet nogle spørgsmål vedr. den danske scene og Copenhagen Metal Fest.

Hvordan ser I på nuværende tidspunkt den danske metalscene?
Vi har haft 4-5 år med stor vækst og stigende kvalitet og det ser ikke umiddelbart ud til at være toppet. Enormt spændende både som band og som metalhead at være en del af og vidne til!

Hvad kan den danske metalscene, som er værdifuldt for den internationale metalscene?
Vi kan efterhånden præsentere en bred vifte af bands af høj kvalitet. F.eks. Var Danmark stærkt repræsenteret da vi var en håndfuld danske bands der spillede til UK Tech Festival. Samlet set var danskerne dem der fik de bedste anmeldelser på festivalen. Folk er begyndt at mærke, at trods vi er et lille land så har vi virkelig noget at byde på. Fordi vi er et lille land kender alle bands hinanden relativt godt og har udvekslet erfaringer og inspireret hinanden inden for musikken, organiseringen og forretningsdelen.

Hvordan udvikler den danske metalscene sig i øjeblikket?
Den vokser stadig, men vi håber på at der fortsat vil komme flere og flere unge. Modsat fx. UK er aldersgennemsnittet på den danske metalscene relativt højt. Ældre er selvfølgelig ofte mere købestærke, hvilket er godt for bandøkonomien, men til gengæld mosher de ikke lige så meget.

Er der en særlig genre, som skiller sig mere ud end de andre?
I Danmark skiller den sig ikke ud, men dødsmetal er klart den foretrukne genre blandt det danske publikum, hvilket også er forståeligt. Vi har nogle vilde bands i DK, som løber i frontlinjen med den genre. Men vi har også fået et ret solidt udvalg af djent-ish band.

Hvordan har den danske metalscene ændret sig siden I startede (enten positivt/negativt)?
Den er klart vokset til det der er bedre. Musikken, shows, image -  meget synes at fungere på et bedre niveau og mere professionelt. Dette har selvfølgelig også den konsekvens, at det kan være sværere for nye bands at stå frem i rampelyset, da konkurrencen er så hård. Dette kan man jo også vælge at se som en motivation til forbedre sig og forholde sig aktuel som band. Da vi startede, var folk heller ikke så interesseret i genrer. Hvis bare det var metal, så var folk tilbøjelige til at gå til koncerter og anerkende de forskellige bands. I dag er folk (inklusiv os selv) mere kræsne i forhold til, hvad vi selv lytter til og hvilke koncerter vi vælger at deltage i. 

Der popper flere og flere festivaler op i Danmark, især i metalmiljøet. Hvad synes I om det?
Det er mega fedt! Jo flere jo bedre. Det er med til at give os bands en større platform til at nå ud til folk med vores musik. Det er vi kun taknemmelige for! 

Hvad tænkte I, da I blev inviteret til Copenhagen Metal Fest?
Vi tænkte først: Vi burde fokusere på at få færdiggjort vores kommende album, men blev hurtigt indstillet på, at denne festival måtte vi bare være en del af! Vi glæder os helt vildt meget til at vælte Beta lørdag aften! Det er et spændende og fedt initiativ til den danske metalscene!

Nogle af de deltagende bands på CMF har været tilstede på den danske metalscene i flere årtier. Ser I op til bands som disse (Artillery, Illdisposed) og ser i disse som inspiration
Vi har vildt stor respekt for deres karrierer og at de bliver ved. Det er inspirerende! Genremæssigt er det lidt fjernt og ikke noget vi har dyrket så meget. Enkelte af os har dog fuldt Illdisposed i de spæde år.

I er godt på vej op af metal-stigen. Hvordan når I toppen og hvad kan vi forvente af jer som band, når I når derop?
Ganske enkelt: Det næste album vil indeholde de allerbedste sange I har hørt fra os!!

Deus Otiosus har de sidste små 15 år været leveringsdygtige i dødsmetal til alle dem, der efterhånden synes, at genren er blevet lige lovlig moderne. Bandet har absolut intet til overs for nutidige trends eller moderne plastikproduktioner: Dette er dødsmetal, som da far var dreng. Dengang hvor dødsmetal gik ud på at afskrække hr. og fru Danmark, så det musselmalede stel knustes på gulvet. Komplet med chokerende illustrationer af død og ødelæggelser samt tekster om massemordere, psykopater og andet godtfolk. Dog er det ikke bare kopiering af de gamle mestre i Death, Possessed og Morbid Angel, Deus Otiosus er nemlig i besiddelse af større musikalske evner end deres idoler. Det er et overflødighedshorn af sprøde tremolo riffs, gorilla growls, alsidigt tromme -og basspil og en lyd, man kun kunne drømme om at opnå for 30 år siden.

Tilbage i 2013 vandt bandet Royals Tak Rock-konkurrence om et spillejob på Copenhell, og de har sidenhen åbnet for Dawn of Demise, Defeated Sanity, Gruesome og andre af de tungere drenge i klassen. Så det er bestemt et band, der ved, hvordan man sparker publikum i gang og rykker dem rundt til en omgang kværnende dødsmetal. Det bliver tungt og ondt.

I forbindelse med denne artikel, har vi stillet bandet nogle spørgsmål vedr. den danske scene og Copenhagen Metal Fest.

Hvordan ser I på nuværende tidspunkt den danske metalscene?
Det har altid fungeret bedst for os at få inspiration fra de klassiske metalnavne og -albums. Sangene er ekstremt stærke og vil aldrig dø, man kan blive ved med at stræbe efter at lave noget musik, der er ligeså godt.

Hvad kan den danske metalscene, som er værdifuldt for den internationale metalscene?
Det, der er værdifuldt musikalsk, er god musik; gode sange. Så hvis man skriver en god sang, burde den være værdifuld for alle mennesker på alle tidspunkter!

Hvordan udvikler den danske metalscene sig i øjeblikket?
Jeg har i hvert fald lagt mærke til at mange nyere bands har danske bandnavne. Men derudover har jeg ingen stærke observationer.

Er der en særlig genre, som skiller sig mere ud end de andre?
Nej, man kan skrive god musik indenfor alle genrer. Faktisk er genren jo bare sangens påklædning. Men det er det indre, der tæller.

Hvordan har den danske metalscene ændret sig siden I startede (enten positivt/negativt)?
Næste år har vi faktisk været i gang i 15 år. Det virker til, at mange bands er kommet og gået igennem den periode. De fleste bands har ikke en levetid på så mange år. Men man støder tit på de samme mennesker i nye bands. Og så er der jo også bands – blandt andet på denne festival – der har været her meget længere end os.

Der popper flere og flere festivaler op i Danmark, især i metalmiljøet. Hvad synes I om det?
Det er bare cool, og det virker til, at det også er en rigtig populær måde at arrangere koncerter på blandt publikum. Mange er jo rigtig velbesøgte. For eksempel Metal Magic Festival som vi spillede på sidste måned. Jeg håber selvfølgelig, og regner med, at Copenhagen Metal Fest bliver det samme.

Hvad tænkte I, da I blev inviteret til Copenhagen Metal Fest?
Det var vi virkelig glade for. Det er et vildt fedt spillested, og vi har aldrig spillet der før - som et af de eneste københavnske, metalrelaterede spillesteder (fraset de største, som selvfølgelig ikke er sandsynlige). Jeg har flere gange sagt, at det er mit favorit-venue i København; selvom der også er flere andre rigtig gode koncertsteder. Der har været fed lyd til de koncerter, jeg har set. Og så er Amager jo vores base. Det er her vi øver osv.

Nogle af de deltagende bands på CMF har været tilstede på den danske metalscene i flere årtier. Ser I op til bands som disse (Artillery, Illdisposed) og ser i disse som inspiration
Ja, de gamle Artillery-albums er noget af det bedste danske metal, der er lavet. Kun overgået af Mercyful Fate og King Diamond. ”By Inheritance” er mit favoritalbum med dem, og det album er skide godt! Der er så mange sindsygt gode numre på. Fantastiske riffs og Flemming Rønsdorf’s vokal gav virkelig bandet en umiskendelig karakter. Hvis der er nogen, der ikke har hørt dette album endnu, bør de råde bod på det med det samme.

I er godt på vej op af metal-stigen. Hvordan når I toppen og hvad kan vi forvente af jer som band, når I når derop?
For os er det vigtigst at lave noget musik, vi selv kan lide at lytte til, og det er rigtig fedt, når der også er andre, der vil lytte med!