Tool i studiet? - måske...

Tool

Tools guitarist Adam Jones har smidt et billede på sin Instagram, hvor bandet er samlet - i et studie....

Flere medier tillægger det en særlig betydning, at forsanger Maynard James Keenan også er med på billedet. Sædvanligvis møder han først op ved afslutningen af indspilningerne, og spekulationerne er derfor allerede i gang om et kommende album fra Tool - og at det er ved at være færdigindspillet.
Seneste album fra 2006 `10.000 Days´ er ellers blevet en internetjoke om, dage vi skulle vente på næste udspil fra bandet.   

Vi er ude i afdelingen for snik-snak og rygtebørs, og Tool har tidligere demonstreret en formidabel evne til at manipulere fans - og i særdeleshed medier med fejlagtig information.