Dropkick Murphys vælger Skullclub som support

Dropkick Murphys vælger Skullclub som support

De amerikanske punkrockere i Dropkick Murphys spiller i Store Vega i København den 21. januar, og det er nu offentliggjort, at det bliver med support fra danske Skullclub.

Skullclub spiller med egne ord "søsyg punk rock", og er pt. ved at færdiggøre deres anden udgivelse, der forventes at ramme gaderne engang i starten af 2013. Samtidig tager Skullclub på Danmarkstuné med odenseanerne i Green Fairy.

Skullclub siger følgende: "Vi er ydmyg og samtidig sindsygt stolte over at kunne løfte sløret for at vi skal varme op for, det måske fedeste band i verden, nemlig DROPKICK MURPHYS! Koncerten finder sted i Store Vega d. 21. januar! Vi er klar!"