Livløs

Train, Aarhus C

Officiel vurdering: 9/10

Livløs, Seize the Night Tour, Train, Aarhus

Jeg har nu set Livløs spille under vidt forskellige forhold; med Simon (Baest) på vokal, deres ”lydløse” koncert i en lille vogn foran Musikhuset i Aarhus, som opvarmning for Arch Enemy på VoxHall, og slutteligt deres siddende koncerter i Odense og Aarhus, hvor sidstnævnte var uden support. Men hvad har disse oplevelser til fælles? For den hyppige koncertgænger og fan af Livløs er svaret meget enkelt: Niveauet er altid tårnhøjt, og glæden ved at spille for publikum er allestedsnærværende! Denne aften på Train i Aarhus var bestemt ingen undtagelse.

Koncert med corona-restriktioner

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at Covid-19 har ødelagt koncertoplevelser for rigtig mange. Vi har vænnet os til at sidde ned uden mulighed for at slide gulvet op med spildte øl og vilde moshpits. Og vi skulle tilmed forsøge at undgå råben og piften, hvilket fik mig til at føle, at jeg i perioder sad i stillezonen i et DSB-tog. Det er svært at forholde sig til, at glæden ved at gå til koncerter nu skal straffes med disse restriktioner. Men spilles, skulle der trods alt stadigvæk!

Oplagt og nærværende

Som et japansk lyntog indtog Livløs scenen med et længere show for at gøre plads til både gammelt og helt nyt!  ”The Path” blev brugt som intro, efterfulgt af ”The Sleepless” og ”Rot & Ruin”. Den eneste afsporing var i starten, da det hylede ud af højttalerne, som når en mikrofon kommer for tæt på en forstærker. Ellers virkede både band og publikum enormt oplagte og tilstedeværende. Især forsangeren Niklas var i hopla denne aften, hvilket efterhånden ikke bør overraske nogen. Han strålede endnu en gang; vokalen var krystalklar og ondskabsfuld, og efterlod et stort smil hos publikum. Sidstnævnte kunne da heller ikke holde sig helt tilbage. Rundt om i salen så man adskillige folk headbange og kaste de sædvanlige håndtegn. Der er åbenbart fordele ved at sidde ned og nyde sine øl, så de ikke bliver spildt på gulvet, fordi moshpitten sniger sig for tæt på

Livløs havde to nye numre med til os denne aften, og ”Serpentine Supremacy” var det første efter et kort ophold. Og hold nu kæft, hvor det da bare spiller godt sammen med resten af de ”gamle” sange fra deres bagkatalog.  Generelt var hele deres sætliste skruet rigtig godt sammen; skiftet fra hurtigt til tungt og til hurtigt igen, fungerede fra start til slut, hvor vi også blev forkælet med ”The Purest Black”; et nummer som nok skal sørge for, at der ikke er meget gulv og mange smertefrie nakker tilbage efter koncerten; vel at mærke, når vi engang må løbe rundt i moshpits igen. Men publikum var sultne efter mere!

Det var, som om Livløs-toget kunne køre i timevis uden at stoppe. Men endestationen nærmede sig desværre med hastige skridt, hvorfor vi da også skulle nå at synge med på en vaskeægte Livløs klassiker; nemlig ”Into Beyond”. På trods af et ihærdigt forsøg på ikke at synge for højt, fungerede nummeret endnu en gang rigtig godt. Og glæden ved at spille, blev kun endnu tydeligere hos bandet, som til slut rev os endnu vildere rundt med ekstranummeret ”Blood & Despair”.

Tak for i aften

Fra publikum kom der efter koncerten rosende ord Livløs’ vej. Der var bred enighed om, at det var en rigtig god koncert med en lyd af meget høj kvalitet hele vejen igennem. Bandet ved, hvad de laver, når de står på en scene. Samspillet er rigtig godt, og de bevæger sig naturligt rundt.  Det eneste, der manglede, var dog en stor person, som man kunne løbe ind i, i pitten. Sidstnævntes skyld kan dog ikke tilskrives Livløs. Men restriktionerne som alle koncerter afholdes under, får mig til at tænke på et forbandet DSB-tog uden servicevogn: Man bliver sgu så træt af det hele, og oplevelsen bliver bare aldrig helt den samme!

9/10