20 år er lang tid at vente, men det var ventetiden værd. I præsentationen til "The European Conspiracy Tour" havde Pumpehuset kaldt aftnens hovednavn for dødskongerne. Selvom markedsføringskanonerne er kørt i stilling skulle det vise sig, at vi havde royalt besøg og at vi fik en aften med det bedste fra den amerikanske dødsmetalscene.
Sweetest Devilry
Men før kongerne besteg tronen var franske Sweetest Devilry udset til at begynde festen. Efter en lille halv time i deres selskab var det tydeligt hvorfor jeg ikke kendte dem forinden. Et ungt band som ikke gjorde meget væsen af sig, og mest af alt undrede jeg mig over, at et dansk dødsmetalband ikke havde fået chancen i stedet. Der er mange bands som kunne have udfyldt den plads i stedet for franskmændene.
Broken Hope
Efter et hurtigt sceneskiftet blev drengene i Sweetest Devilry udskiftet med fuldvoksne mænd fra Broken Hope. Muligvis genrens mest hårdt pumpede og veltrænede band tog over, og nu var Pumpehuset kommet i voksen hænder. Damian Leski har taget over på vokalen i Broken Hope, og det er en plads som han ingen problemer har med at udfylde. Voldsomt brølende og growlende marcherede han rundt på scenen og lignede mere et vildt dyr end en mand i nærheden af de 40 år. Resten af bandet styrtede rundt bag ham og konstant blev publikum udfordret og opfordret til at følge med. Meget imponerende og meget voldsomt - men også en smule monotomt i længden. Men bandets energi, spilleglæde og engagement er svært at matche.
Immolation
"Kingdom Of Conspiracy" hedder Immolations seneste album - det niende i række. Et album som tager udgangspunkt i en Orwells 1984 tankegang. Vi er alle er slaver af "et system". Meget passende var bandet derfor alle iført ens sorte skjorter og tilhørende sorte benklæder. Repræsentanter for systemet som var kommet for at holde os alle under opsyn? Det virkede under alle omstændigheder - og gav god mening, uden at det blev hverken overspillet eller karikeret.
Første nummer var netop "Kingdom Of Conspiracy" og herefter blev publikum holdt i en jernhånd. Immolation spillede både nyt og gammelt materiale, og virkede som et band med den rette erfaring og rutine, men som stadig nyder at møde sit publikum. Frontfigur Ross Dolan var i særklasse og virkede oprigtig glad for at være tilbage i Danmark - og det uanset at vejret udenfor var bidende koldt og fremmødet begrænset. Men dem som var mødt frem fik en fest og en aften med royalt besøg.
Alt i alt en glimrende aften i Pumpehuset med et velafbalanceret udvalg af repræsentanter for genren. Det eneste jeg savnede var et dansk islæt, og at flere havde indløst billet til en aften i selskab med genrens bedste dødsmetal navne.