Velkommen i Dinos Laserland
Hvis nogen var mødt op til lørdagens program med tunge øjenlåg efter gårsdagens midnatsforestilling med Masterplan, så stod landsmændene Victorius klar med et supersonisk sukkerchok af de helt store. Det var her, festivalens hovedtema, ’Tales of Might & Magic’, for alvor stod både bøjet og badet i skrigende neonfarver. Glem alt om cornflakes og croissanter; næh, kostpyramiden i King Roar’s Hall bestod i denne ombæring af interstellare morgentegnefilm, komplet med lyrisk animerede striber om laserskydende dinosaurer og infernalske rumninjaer. Bandet har selv udtalt, at deres performative optræden handler om ’full energy, no facade’. Bevidst overdrevet, farverigt og legesygt, fordi de ved, hvor latterligt det er – og de omfavner det ubetinget! Med enhver form for selvhøjtidelig mine sendt i kredsløb om Mars allerede inden eftermiddagskaffen var forventningerne tydeligt afstemt og linjerne trukket knivskarpt op. Hvorvidt vi ville gå herfra i boblende endorfinrus eller med kronisk sammenkrøllede tæer, hang uløseligt sammen med evnen til at lægge en vis selvironisk distance.
Laboratoriet for interstellar støj
Allerede fra første udbrud af “Total T-Rex Terror” stod hensigtserklæringen fuldstændig soleklar. Forestil dig kong Roars Hal transformeret til et neonoplyst laboratorium for interstellar dinofantasi. Med andre ord: et overgearet tegneserieunivers, toppet af med en palle Monster Energy. Publikum blev da også hurtigt delt i to lejre: dem, der købte præmissen uden forbehold, og dem, der stod og målte deres egen ironiske distance til samme. “Raptor Squad Attack” og “March to War” cementerede bandets grundlæggende strategi: maksimal energi, minimal kompleksitet.
Frontmand David Baßin fungerede mere som ceremonimester end klassisk vokalist, og selv om hans stemme ikke bar sættet alene, blev det kompenseret gennem attitude, visuelle gimmicks og et konstant bombardement af LED, rekvisitter og publikumsappel. Det fungerede i glimt, især når publikum blev aktiveret direkte gennem call and response. Men allerede omkring “Kingdom of the Strong” begyndte et mønster at træde frem: Bandets koncept er stærkt, men også begrænset. Hvor andre navne på festivalen bygger variation gennem katalog og dynamik, bliver Victorius hængende i én lang, sammenhængende neoneksplosion uden egentlige åndehuller. Det skabte en intens oplevelse, der dog hurtigt forfaldt til det homogene.
De stærkeste øjeblikke opstod paradoksalt nok i det teatralske overskud. “Super Sonic Samurai” og den tilhørende cosplayersekvens viste, at bandet fungerede bedst, når showet næsten fjernede fokus fra selve musikken. Resultatet blev en koncert, der konstant bevægede sig på grænsefladen mellem et overeksalteret legeland og en ægte publikumsfest. Fascinationen var reel, men også flygtig.
Kredsløb uden kursændring
Victorius leverede præcis det, de lovede: maksimal farve, maksimal energi og et univers, hvor laserskydende dinosaurer og ninjaæstetik fik lov at dominere scenebilledet uden modstand. Det var underholdende, det var selvironisk, og det var i korte perioder moderat medrivende. Problemet bestod i konceptets og dermed også koncertens begrænsning. Hvor bandets visuelle og performative idé var klar og konsekvent, manglede der variation i det musikalske fundament til at holde intensiteten levende over et helt sæt. Efter nogle numre begyndte strukturen at gentage sig selv, og det, der først føltes som et festligt overflodsunivers, gled gradvist over i monotoni forklædt som kaos. Der herskede dog ingen tvivl om, at publikum, især de mest engagerede, fik præcis den oplevelse, de kom for. Call and response, gimmicks og sceneshow skabte øjeblikke af kollektiv begejstring, som ikke kunne tilsidesættes. Men det efterlod os ikke med det samme varige indtryk, som andre af festivalens mere musikalsk berigende aktører havde gjort det. Victorius tabte altså ikke på energi, men på manglende nuancering. De fløj højt i eget kredsløb, men uden de store kursændringer undervejs. Resultatet blev en oplevelse, der underholdt i nuet, men som lige så hurtigt fordampede i erindringen.
Sætliste:
1. Total T-Rex Terror
2. Raptor Squad Attack
3. March To War
4. Brachio Bazooka Battalion
5. Dino Race From Outer Space
6. Shuriken Showdown
7. Kingdom Of The Strong
8. World War Dinosaur
9. Evil Mean Megalodon
10. Dinos And Dragons
11. Dinosaur Warfare
12. Super Sonic Samurai
