Epic Fest 2026 - Trick or Treat
Ghostbusted
På halloween flænges det tynde forhængs fløjl mellem vores og åndernes verden, så fordums gespenster kan ånde os i nakken. Nok er vi i april, men det italienske powermetalband (og det danske forårsvejr) kunne have snydt os til at blive helt kalenderforvirrede og tro, at det var oktobervindens kølige knivkys, vi mærkede mod kinden. Store, oppustelige spøgelser bredte deres krogede fingre over det uforvarende publikum og fyldte så meget, at, hvad jeg gætter på, var en scenetekniker, snublede over dem. Jeg håber i øvrigt, at vedkommende er okay. Nuvel. Gimle var godt fyldt op af granvoksne barnlige sjæle, der var klar på både slik og italienske powerballader. Bandet har netop udgivet deres 9. studiealbum, Ghosted, der tændte lys i græskarlanterneøjnene her på redaktionen. Nu ville det blive interessant, om de også kunne levere live.
Bend and snap
Reglerne for slik og ballade på halloween er simple: Kom altid udklædt, giv altid slik ved hoveddøren, pust aldrig en græskarlanterne ud, tjek altid dit slik, og lyt til Trick or Treat! Okay, den sidste regel var en tilføjelse til reglementet fra horrorfilmen, der deler navn med dagens band. Trick or Treat delte i dag godter ud til pøblen i både bogstavelig og overført forstand. Deres musikalske slikpose bestod af både gamle gensyn, nyere kollaborationsprojekter og helt nykogte bolsjer fra det seneste album. Særligt samarbejdet med Alestorms Chris Bowes på “Return to Monkey Island” viste trommeslager Dario Capaccis spændvidde. Han kunne gå fra klassiske trommer i 4:4 fra mere kreative rytmesentenser såsom sangens klare inspiration fra calypso samt de mere interessante fills, som man godt kunne have brugt flere af koncerten igennem. Ingen af sangene er storværker med gravitas eller lyrisk pondus, for den mest alvorlige sang handlede ifølge forsanger Alessandro Conti om at være afhængig af sin mobil … hvorefter han bad os følge bandets Instagram. Det skortede hverken på selvironi eller humor, og spilleglæden malede smilet stort på alle … selv bassisten. Det cementerede deres version af “Girls Just Wanna Have Fun”, hvor de gav sig helt hen til sangen uden den ironiske distance, som man mærker på eksempelvis Children of Bodoms version af “Oops, I Did It Again”. Det var ret babygirl, og Elle Woods kunne ikke have gjort det bedre. Publikumskontakten var til topkarakter og kunne sagtens have sikret dem en plads på Harvard Law School. Lyden dumpede derimod børnehavens optagelsesprøve, og særligt mikrofonen havde store udfordringer … eller også var det Contis stemme, der svigtede. Men jeg vil lade tvivlen komme ham til gode.
Eye candy
Trick or Treat bragte bogstavelig talt eye candy til masserne denne dag, da de sendte oppustelige øjeæbler og en kæmpemæssig slikkepind ud til publikum, som folk kunne crowdsurfe på. Stemningen var høj, og man tilgav bandet de gange, hvor de trådte en anelse ved siden af … ligesom sceneteknikeren inden koncerten. Der var ingen alvorlige fejltrin, og generelt skabte Trick or Treat en herlig halloweenfest på Gimle. Enhver, der enten har besøgt Italien eller haft høns, ved det: De er skøre, de italienere. Den slette lyd til trods ville man gerne være med til festen, og det var befriende at lade 80’ernes campy uhygge få frit løb, mens virkelighedens rædsler raser for dørene. Men vi lukker dem ikke ind. Ikke i dag. Og de får i hvert fald ikke noget slik, men kun ballade.
