Köya kom, så og satte gang i festivalen
Tæt på aflysning
Det var lige før, Dødsgangen skulle aflyse fredagens anden koncert. Kōya var nemlig blevet fanget af blæsten og måtte ikke krydse Storebæltsbroen med deres vindfølsomme køretøj, hvori deres gear lå. De fik dog fordelt deres instrumenter og teknik, så de alligevel kunne komme over og indtage Dødsgangen. Heldigvis. For efter en omgang tyskertung sludge var der brug for noget dansk post-hardcore til at få folk op på dupperne igen.
Fem friske fyre
Kōyas fem friske fyre, iført ens hvide T-shirts og sorte shorts, indtog Dødsgangens scene, som var de et gymnastikhold, der skulle stå for dagens workout. Med en høj intensitet, der kunne få enhver konditest til at blegne, satte Kōya gang i numrene fra deres EP Fragments. Et album, der fik otte kranier her på magasinet og blev udråbt til at være ’en kraftfuld sonisk knytnæve leveret i ansigtet’. Denne knytnæve var også til stede i musikken under hele koncerten, men den blev også hævet over hovederne, hvor bandets forsanger, Martin Holbech, opfordrede publikum til en fælles hamren mod himlen. Og snart deltog alle i armøvelserne til høj puls-numre som ”Effigy” og ”End”.
Kōya lå ikke på den lade side denne solbeskinnede, men vindblæste fredag eftermiddag. Martin Holbech hvirvlede rundt på scenen med et kækt glimt i øjet og konstant grinende. Patrick Serena bankede, bogstaveligt talt, sin bas, mens resten af bandet hoppede, spjættede og gav sig fuldt ud. Sveden haglede af dem, og Holbech deklarerede snart, at bandet havde brug for at sætte tempoet ned … Og det blev i form af ”Tempest”. Et nummer, som måske ikke ræser derudad med hundrede kilometer i timen, men som veksler mellem høj og lav aktivitet og er lidt af en kalorieforbrænder. Med det indlagte fællesklap i nummerets mellemspil gik det hen og blev et af koncertens højdepunkter.
Og præcis klokken 18:04 skete det! Årets første moshpit på Dødsgangen blev sat i gang, og det var til Kōyas seneste singleudgivelse, ”Pig Wine”. En heftig omgang smadder, der har en så vild og blodig musikvideo på YouTube, at den kommer med alderskrav, hvis man vil se den. Det gik også voldsomt for sig på pladsen foran scenen, mens Kōya var helt nede omkring lænden, når de vuggede deres hoveder til musikken. Nummeret fungerede virkelig godt live og satte hele festivalpladsen i kog.
Slut på den musikalske gymnastiktime
Til sidst lod Martin Holbech sig løfte op af publikum og gled ud på en surftur, mens han lukkede showet med en takketale. Den musikalske gymnastiktime var ovre. Kōya havde varmet os godt op til resten af fredagens program, og det var egentlig vildt, at der ikke var nogen festivaldeltagere, der måtte udgå fra koncerten med fibersprængninger.
