Billeder ud lånt af Stefan Bruse thor Straten / rockfreaks.net
Ingen regler, men masser af matematik og dans
Band nummer to i Lille VEGA på ACW’s andendag var bare et af flere genrenedbrydende indslag fra Italien på dette års festival, nemlig Valerian Swing. De var ifølge festivalprogrammet en progressiv math/post-rocktrio, men hvis man som jeg primært har lyttet til deres seneste album, Liminal fra 2024, så var det nu også elektronisk, jazzet og sågar dansabel poprock, man kunne se frem til under italienernes koncert.
Et par minutter i otte gik de tre musikere på scenen til de sidste justeringer af deres mange instrumenter, der var placeret helt fremme mod publikum, inklusive trommerne. Det vidnede om en forestilling, hvor der skulle være fuldt fokus på musikken. Stille og roligt, nærmest umærkeligt, gik den sidste del af lydprøven over i den egentlige koncert. Ret overskudsagtigt, hvilket skulle vise sig at blive en ganske rammende beskrivelse af en koncert, hvor der ikke rigtigt var nogen regler. Progressivt i sin egentlige betydning med andre ord.
Den italienske trio består af en vanvittig dygtig trommeslager og to absolut kapable guitarister, og alle tre havde desuden et keyboard ved sin side. De blev alle flittigt brugt undervejs og vidnede om endnu mere overskud. Der var som nævnt koncentreret fokus på musikken, men lidt show var der da, for surrealistiske billeder tonede frem bag de tre ekvilibrister – præcis som trioens psykedeliske forbilleder i 1960’erne. Det blev efterhånden en lidt ujævn affære, idet de mange syrede og/eller matematiske passager fyldte for meget. Al den kompleksitet stod i skarp kontrast til de, trods alt mange, sekvenser, hvor dansebeats og catchiness fik overtaget. Det var helt klart, når gruppen levede op til anden del af sit navn, at sættet fungerede bedst. Det var blandt andet på ’hittet’ ”Badman (Ting) (feat. Flowdan)”, hvor der i perioder næsten kunne gå gymnasiefest i forestillingen. Men på trods af de døde perioder forårsaget af for meget indadvendt nørkleri var det som stort set altid med den slags en fornøjelse at se suverænt dygtige musikere udfordre om ikke dem selv så i hvert fald deres publikum.
Billeder udlånt af Stefan Bruse thor Straten / rockfreaks.net