Billeder udlånt af Peter Troest / Rockfreaks.net
”Jeg overlevede Machukha”
A Colossal Weekend 2025 var nærmest lige sparket i gang, da Machukha gjorde sit indtog på Basements scene. Bandet spillede en bidsk blanding af post-black metal og mørk hardcore med sorgfuld sang, der handlede om at bevare håbet i en hæslig verden. Og alle bandets tekster var på ukrainsk. Machukha kom med den dårlige stemning, og der var en rigtig god grund til, at bandets merchbod udleverede klistermærker, hvorpå der stod: ’I survived Machukha’. For det her var virkelig hård musikalsk kost … Men det var det hele værd. Machukha gav nemlig en både rå, rørende og sanselig koncert.
De mørke sluser blev åbnet
Machukha havde valgt at spille hele deres debutalbum Mochari, der udkom i 2024. Et album, som de selv har beskrevet vil ’udforske menneskets kapacitet til at modstå grusomheder og lære at leve videre’. Først stod hele bandet på Basements scene med lukkede øjne og svajede, inden de slap alle albummets hæsligheder løs. Og så blev der ellers åbnet for de mørke sluser, hvor forsangeren, Natalya Andrasova, skreg sin smerte ud, og man var ikke i tvivl om, at det måtte komme fra et sandt sted.
Machukha er et meget visuelt band, der har produceret flere lange musikvideoer, der bakker op om numrene fra deres første album. Her er de klædt i moderniserede udgaver af traditionelle ukrainske dragter, der både virker fascinerende og frygtindgydende. Helt i tråd med deres musikalske univers. Denne torsdag aften var bandet desværre ikke iført de vilde kostumer, men de havde taget visuals med, som blev vist rundt om scenen. De druknede dog lidt på Basements rå og grå vægge og løftede ikke oplevelsen til endnu vildere højder. Superærgerligt.
Men hvad man ikke fik fra bandets visuals, det fik man fra bandets forsanger, der understøttede musikkens univers med en gribende performance, hvor man, ærlig talt, blev bange for hendes velbefindende. Hun rystede og nærmest græd sig gennem flere af numrene – blandt andet ”Inodi Padaye Snih Tak Lahidno Kriz’ Sosnovu Khvoyu” (”Nogle gange falder sneen så sagte gennem fyrnåletræerne”), der stod tilbage som et meget inderligt øjeblik.
Direkte i frontallappen
Machukha udnyttede musikkens mange momenter af ro og uro til at skabe en oplevelse, der gik direkte i frontallappen, og man fik en af de der helt specielle live momenter, som kun Basement – og A Colossal Weekend – kan finde ud af at skabe. Machukhas musik gik lige i kroppen og blev hængende der i flere timer efter koncertens afslutning. Og man satte straks bandets klistermærke på brystet, som var det en hædersmedalje … I survived Machukha!
Billeder udlånt af Peter Troest / Rockfreaks.net