Scorpion Child

Scorpion Child

Forud for Texas-bandet Scorpion Childs udsolgte koncert på BETA i København, mødtes heavymetal.dk's udsendte med guitarist Chris Cowart og fik en lille snak.

Og selvom Scorpion Child er et temmelig nyt band på den store scene, har de allerede været en masse igennem;
Siden deres selvbetitlede og meget anmelderroste debut udkom i juni 2013, har bandet turneret intenst.
I februar forlod trommeslager og rytmeguitarist bandet, og undervejs på deres Europa-turné, kort inden koncerten i Danmark, smuttede bassisten hjem til sydstaterne.
Trods al denne ballade, samt træthed som følge af et ret stramt program, var det en utrolig imødekommende, engageret og flink Chris Cowart, der sad over for mig i det intime lille backstage-lokale.

I alle de omtaler der findes om jeres band og jeres musik, beskrives I som retro-rockere, mestre i at nyfortolke klassisk rock, et 70’er-rockband, osv. Jeres forsanger bliver endda sammenlignet med en ung Robert Plant (Led Zeppelin) i mange sammenhænge. Men hvordan vil I egentlig beskrive jer selv?

Vi er et Rock 'n' Roll-band som udgangspunkt, det kan vi ikke løbe fra. Men medierne har, og vil nok altid have, et vist behov for at sætte labels på alt og putte tingene i kasser, og det er okay, for der er meget "tilbagevenden" på vores album, til alle de inspirationer som disse medier også nævner. Men alle som har hørt vores plade, vil også kunne høre at der er meget mere i den end bare retro-lyden. Der er også en masse 80'er-rock, klassisk heavy metal, elementer af punk-rock og nogle 90'er-agtige Soundgarden-ting - altsammen genrer som vi er store fans af, og det er det, som gør vores musik unik - at den trækker på alle vores forskellige inspirationskilder, samtidig med at den har en moderne sound.

Og hvis du skal beskrive albummet?

Albummet repræsenterer, og det kan blandt andet også ses på coverets artwork, en periode på 24 timer - den starter og slutter også med cikader, som du kan høre i stort set hele Texas hver nat i løbet af sommeren. Samlingen af sange på pladen er kommet til i løbet af et par år. Alle de forskellige bandmedlemmer, hvoraf flere ikke er med i bandet længere, har bidraget med alle deres individuelle input, hvilket har gjort hver sang unik og helt sin egen, men alle sangene passer alligevel godt sammen og udgør en rigtig god samlet helhed.

Var I overvældede over pladens modtagelse?

Alt i alt synes jeg pladen blev rigtig fint modtaget. Den fik meget fine anmeldelser rundt omkring, og det er vi selvfølgelig super glade for. Der var en enkelt gut, der skrev en dårlig anmeldelse, men han sluttede af med at skrive noget i stil med "...men måske er det bare mig, for når jeg læser alle andres kritik rundt omkring på nettet, er det i høj grad positivt altsammen." Så det er jo fedt nok, det kun er den ene fyr.

Og hvad med jeres fanbase?

Publikum har også virkelig taget pladen til sig, vores fanbase vokser hele tiden - dette er anden gang vi er i Europa, og det er simpelthen for vildt, at man flyver om på den anden side af kloden og så står folk til vores koncerter og synger med på vores sange. Det er for fedt!
Vi har turneret rigtig meget i det sidste lange stykke tid, og det har virkelig givet pote. Sidste sommer talte vi med pladeselskabet om, at i stedet for at smide masse penge efter diverse radiostationer, og få dem til at spille vores musik, så var det en bedre ide, at turnere så meget som muligt og derved nå ud til en masse fans, så vi kunne opbygge en større form for loyal "græsrods-fanbevægelse" og det synes jeg faktisk er lykkedes rigtig godt.

Og man hører jo desværre heller ikke denne type musik i radioen mere?

Nej, og det er mega ærgerligt. Men jeg tror billedet er ved at vende, og denne form for rock kommer tilbage snart - det synes jeg, der er meget der tyder på, men vi må se hvad der sker i fremtiden.

Nu vi er ved fremtiden, hvad skal der så ske i det kommende års tid?

Nu er denne turné snart slut, men vi vender tilbage til Europa til sommer og snupper nogle af de store festivaler, blandt andet Hellfest og Grasspop, og så skal vi ellers igang med at koncentrere os om den næste plade, og få skrevet den færdig. Der er allerede nogle nye numre, der ligger klar og som vi også har spillet på denne turné, så vi er godt igang. Næste plade bliver uhyre vigtig for os. Nu hvor vores debut blev så godt modtaget og fik så fine anmeldelser, så ligger der selvsagt et ret stort pres på os nu. Men jeg er rigtig positiv omkring det - med nye medlemmer i bandet, følger også ny energi og kreativitet, så det skal nok blive fedt.

Hvilken slags plade skal vi regne med?

Vi har været en masse igennem som band, lange turnéer og udskiftninger i lineuppet, og de frustrationer vil nok komme til udtryk på den nye plade. Og så er der selvfølgelig det der med, at vi er inspireret af en bestemt lyd fra en bestemt tid, men vi stiler altså ikke nødvendigvis efter at være et retro-band. Vi skal ud og skubbe til nogen grænser, så den kommende plade bliver både tungere, blødere, mere afdæmpet og mere støjende - på samme tid - så det skal nok blive godt. Vi har altid efterstræbt de store ørehængende riffs og de store hooks og fede omkvæd, og det bliver vi ved med - i endnu større stil!

Et sidste spørgsmål, måske af den mindre seriøse slags. Hvis du/I kunne få opfyldt et ønske for jeres band, hvad skulle det så være?

At vi begynder at tjene nogen penge! (hertil bliver der grinet stort) Nej, for at være helt ærlig, så vil jeg sige, at jeg ønsker levetid og bæredygtighed for vores musik og vores band. Det er virkelig nøgleord for os. Rigtig mange bands springer over hvor gærdet er lavest for at opnå hurtig succes, men hvis vi kan fortsætte med at turnere og lave plader, samt lave noget fed musik, der også holder på den lange bane, så vil jeg betegne det som en stor succes for os.

Og med de kloge ord sagde jeg pænt farvel og tak for den hyggelige snak. Hvad der startede som små sommerfugle i maven, blev erstattet af en fornemmelse af at have fået en ny ven. En slidt floskel måske, men denne rockstjerne var så jordnær, at jeg følte jeg havde kendt ham altid. På vej ud af lokalet takker Chris Cowart også mig for interessen i hans band, og glæder sig til at høre, hvad jeg synes om aftenens koncert. Han vil også meget gerne have, at jeg sender ham et link til interviewet, når det er færdigt. “Take care, and stay in touch.”