Interview med Among Phantoms

Among Phantoms. Credit: Anne Lyng Ravn. Among Phantoms. Credit: Anne Lyng Ravn.

De aarhusianske hardcoredrenge Among Phantoms har for nylig udgivet deres første ep. I den anledning fik vi en snak med bandet. Læs med, og lær kvintetten at kende lige her.

I er et ret nyt band på den danske metalscene. Hvordan opstod Among Phantoms?
Among Phantoms blev dannet af vores frontmand, Lars. Derefter kom vores trommeslager, Rene, til. Rene havde nogle år forinden spillet i et andet hardcoreprojekt med Marrtin, og derfor virkede det naturligt at høre, om han var interesseret i at spille guitar i bandet. Han takkede ja, og de tre begyndte at arbejde med både gamle og nye idéer til sange. Bandet manglede stadig en bassist og endnu en guitarist, så der blev søgt efter gode musikere, der kunne have mod på at lave en masse larm. Efter lidt søgen i egne netværk opstøvede de guitaristen Mads og senere James, som fik tjansen på bas.

Nogle af medlemmerne har som sagt rødder i andre bands og andre genrer. Hvordan tror I, det har påvirket Among Phantoms’ lyd?
Man kan sige, at vores erfaringer med andre og tidligere bands har været med til at stille skarpt på, hvor vi tænker, Among Phantoms skal hen. Eftersom vi alle har banderfaring, kan vi efterhånden gøre kort proces ved beslutninger, der skal tages på bandets vegne. Som musikere i et band indgår vi som en del af en helhed, hvor vi hver især bidrager med vores personlige udtryk til musikken. Dette udtryk former sig alt afhængig af personerne i bandet og kemien imellem dem, men er også rundet af vores tekniske kunnen, individuelle smag og genremæssige præferencer. 

Jeres første ep, Among Phantoms, udkom i juni. Hvad var den største udfordring, da I skulle komponere og indspille sangene?
Vi gjorde os en del overvejelser omkring udvælgelsen af sangene til ep’en. Vi havde vel 6-7 sange klar; nogle af dem var simpelthen ikke gode nok til at komme med, mens andre ikke rigtigt passede ind i den stemning, vi tænkte, ep’en skulle have. Vi ville hellere udgive en ep med tre sammenhængende og stærke numre end at stå med en udgivelse, vi egentlig ikke var tilfredse med eller 100 % stolte af. 

Hvad er I mest stolte af på ep’en?
Det hele… Det tror jeg, er meget forskelligt. Personligt er jeg (Mads) mest stolt af outroen på ”Hollow Heart”, som efter min mening gør, at ep’en hænger endnu bedre sammen. 

Apropos ”Hollow Heart”, den er jeres klart mest eksperimenterende sang. Hvad var tankerne bag det nummer?
Tanken var at lave en energisk sang med meget enkle virkemidler. Guitarriffet i introen bevæger sig egentlig ikke ret meget tonalt. Det er i al sin enkelthed kun to toner, men rytmikken i riffet er mere kompleks, hvilket gør det spændende at lytte til. Verset har en helt anden og svævende karakter, mens omkvædet er mere melodisk og intenst. Tanken var egentlig også bare at skrive en sang, vi synes var fed og sjov at spille. 

I har fået kreeret nogle fede guitarriffs og nogle gode melodier. Hvordan ser den typiske sangskrivningsproces ud for jer?
Det starter næsten altid med et guitarriff eller en akkordrundgang. Indimellem tager vi også udgangspunkt i trommer – enten en rytme, Rene kommer med, eller så kan det være, at der programmeres et groove. Mads og Marrtin har begge mulighed for at optage guitaridéer derhjemme samt programmere trommer, hvilket gør, at vi kan præsentere langt mere helstøbte idéer for hinanden. Det er medvirkende til, at vi lynhurtigt arbejder os ind til sangens kerne, og at vores kommunikationsform får en mere musikalsk og ikke nødvendigvis verbal karakter. Når vi har lært hinanden sangens grundform, kigger vi højst sandsynligt på arrangement og overgange, og først til sidst kommer der vokal på. Vi skiftes til at præsentere idéer for hinanden. De fleste af dem er ret færdige demoer, men indimellem arbejder vi også på mere ufuldendte stykker. Vi er ikke et band, der jammer os så meget frem til sangene, selvom det kunne være sjovt at prøve engang.  

I spillede jeres debutkoncert for en måneds tid siden. Hvordan gik det – tog folk godt imod jer?
Det gik rigtig fint! Stedet var HeadQuarters i Aarhus, og folk var tændte. Samtidig var det bare lækkert endelig at få taget hul på bylden, he he.

Lad os tage drømmebrillerne på: Hvilket band vil I allerhelst varme op for? Frit valg på alle hylder.
Every Time I Die eller The Dillinger Escape Plan. Sidstnævnte er virkelig i drømmen, da bandet ikke eksisterer længere.

Hvad er planen for resten af 2018?
Planen er den, at vi skal spille alle de jobs, vi kan komme i nærheden af, samt skrive nyt materiale med henblik på at lave en fuldlængdeudgivelse. Sangskrivningen er allerede godt i gang, og vi har også et par jobs i kalenderen. 

Hvor er Among Phantoms om fem år?
Det er svært at gisne om, men vi ville utroligt gerne kunne have en turné bag os samt nogle lækre Among Phantoms-skiver til samlingen. Og hvis vi fortsat har drømmebrillerne på, ser vi til den tid tilbage på nogle fantastiske jobs på Roskilde Festival og Copenhell.

Vi krydser fingre! Mange tak for jeres tid og svar.

Læs vores anmeldelse af Among Phantoms’ debut-ep lige her.