Vredehammer - Viperous

Viperous

· Udkom

Type:Album
Genre:Black/Death Metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Riff-uvejr

Det er efterhånden en bemærkelsesværdig diskografi, som norske Vredehammer har samlet sig. Igennem tre ep’er og nu lige så mange fuldlængdealbum er bandet blevet et glimrende alternativ for alle dem, der synes, at onkel Abbath er blevet lige en tand for rocket på sine gamle dage.

Undertegnede blev fanget i bandets riff-uvejr under en forrygende koncert i Odense i 2015, hvor mednordmændene Vreid og Keep of Kalessin ikke fik et ben til jorden. Frontmand og guitarmonster Per Valla riffede ganske enkelt alt og alle til mos den aften, ganske som det er tilfældet på alle bandets udgivelser.

Nærværende album, der udkom tidligere på måneden, lægger sig således gnidningsløst i slipstrømmen af de tidligere skiver, men formår alligevel at overraske. For selvom alt på den ene side er, som det plejer, på Viperous, så er der på den anden side også blandet nye dråber i giftbægeret.

Skabelonsange

Første skæring, “Winds of Dysphoria”, lægger ud med en overraskende synthwave-intro, før vinden slår om, og blastbeatet sætter ind. Omkring halvvejs daler farten så til en midtempo-passage over dæmpet synth, før der skrues op for tempoet igen.

Og hvis man kan tillade sig at hejse kritikflaget allerede her, så er det, fordi pladens næste syv sange mere eller mindre er opbygget efter den samme skabelon: en lang passage med blast, derefter en langsommere underlagt med stemningsfuld synth, og så går det ud over Telemarken igen.

Titelnummeret kværner med en tydelig rytmisk reference til Strapping Young Lads “Detox”, krydret med interessant brug af tammerne og en lang solo i midterstykket. “Skinwalker” fræser ud af starthullerne, men stopper så op for et godt gammeldags heavy metal-riff, lidt a la hvordan Dimmu Borgir gjorde det på hovedværket Enthrone Darkness Triumphant. “Wounds” gør det samme, blot med sfæriske guitarharmonier. Og ja, der er elektronik i baggrunden, og tempoet sættes op efterfølgende.

Pladens afsluttende nummer, "From a Spark to a Withering Flame", er det eneste, der afviger en smule. Trommeslager Kai Speidel bliver holdt i nogenlunde kort snor, og midterstykkets synthlyde er også af en anden karakter. I stedet for at ligge som et varmt og boblende lag under de andre instrumenter er de her mere skævt-industrielle. En smagssag.

Stringent stilistik

Sang for sang er det udenfor enhver tvivl, at Per Valla og Vredehammer spiller i allerøverste klasse på Viperous. Niveauet af musikalsk kreativitet er ganske enkelt imponerende, indenfor de moderne og ret stringente stilistiske black/death metal-rammer, bandet har sat op for sig selv. Men som album betragtet bliver det desværre en smule småtrættende, at sangene minder så meget om hinanden i deres opbygning. Kan man dog se bort fra dette, kan man roligt smide en karakter eller to mere oveni. Der er i hvert fald riff-foder og blasts nok til at tilfredsstille alle.

Tracklist

  1. Winds of Dysphoria
  2. Aggressor
  3. Suffocate all Light
  4. Viperous
  5. Skinwalker
  6. In Shadow
  7. Wounds
  8. Any Place but Home
  9. From a Spark to a...