’I’ve been down this road a million times’ bliver der sunget på åbningsnummeret, "No Solution Blues" og det er ganske rammende for den musikalske sti som Voodoo Circle bevæger sig ad – den type heavy-/hardrock som Voodoo Circle præsenterer er da i hvert fald hørt en del gange før i både bedre og værre udgaver.

Det viser da også hurtigt at "Broken Heart Syndrome" er et ganske forudsigeligt album. Bevares, de musikalske præstationer fejler bestemt ikke noget og albummet er forsynet med en stortlydende poleret produktion, som det hører sig til, men problemet består snarere i de standardiserede og typiske heavyrock-omkvæd, der konsekvent anvendes. Man sidder simpelthen alt for ofte med fornemmelsen af, at man har hørt disse sange et andet sted før.

Der er dog enkelte forsøg på at bryde de typiske heavyrock mønstre. "Devil’s Daughter" forsøger sig således ud i en let blues’et stil, men helt godt bliver det aldrig. Det virker faktisk ofte som om sangskrivningen er blevet lidt nedprioriteret og at sangene i stedet handler om at iscenesætte lidt guitarlir og selv om guitaristen gør et fint job, er det ikke altid noget der gavner selve sangen.

"King Of All Your Dreams" står som højdepunktet på "Broken Heart Syndrome" med et fint omkvæd. Selvfølgelig bliver der også plads til den klassiske ballade ("Blind Man"), men som med så mange andre sange på albummet udmærker sangen sig ikke væsentligt. Og når Voodoo Circle på sangen "Don’t Take My Heart" proklamerer at ’We’ve been down this road before’, begynder man så småt at synes, at der er noget om snakken.