Svenskerne har gjort det igen
Der er et eller andet helt specielt over den svenske metalscene. Om det er noget i drikkevandet, isolationen i de dybe skove eller bare frustrationen over manglen på muligheden for at købe øl, når man har lyst, skal være usagt – men sure, det er de, og de er forbandet gode til at være det. Det svenske band VILT melder sig nu på banen med deres debutplade, Divine Intervention. Bandet træder ind på scenen med en vrede og energisk nerve, der løfter arven fra den stolte svenske melodiske dødsmetaltradition.
Et sandt mekka for elskere af hidsige guitarer
Lige fra det øjeblik, skiven skydes i gang, står det krystalklart: Hvis du elsker guitarriffs, så vil du knuselske dette album. VILT leverer fra første sekund lækre dual-harmoniske riffs, som efterfølges af en hidsig, skrigende vokal. Udtrykket er ekstremt melodisk, uden at miste sin rå aggressivitet. Guitaren får lov til virkelig at arbejde og folde sig ud i sindssyge soloer, hvor akustiske passager med middelalderlige og spanskklingende toner smukt blandes med hurtigt og præcist strengearbejde.
Albummet fastholder et tårnhøjt energiniveau hele vejen igennem med et bundsolidt fundament af bas og trommer, der opbygger spændingen til punkt og prikke. Det hele bindes sammen af store, ørehængende omkvæd og en højtone dødsvokal, der bærer sangene fremad med vanvittig fremdrift. Det skaber en imponerende dynamik, der leder tankerne hen på en perfekt fusion, som hvis Children of Bodom havde fået et barn med In Flames.
VILT eksperimenterer undervejs med afstikkere mod mere folke- og svenskinspirerede elementer. Selvom det ikke er alle disse små eksperimenter, der rammer absolut plet, tager det aldrig gassen af ballonen. Albummet er i sin totalitet en ren guitardemonstration, der simpelthen sparker røv og formår at appellere bredt uden at gå på kompromis med den tunge bund.
En fremragende opvisning i melodisk tyngde
VILT leverer med Divine Intervention et utroligt stærkt og medrivende album, der viser et tårnhøjt teknisk niveau og en smittende spilleglæde. Grunden til, at dette album fungerer så godt, er bandets kompromisløse fokus på det melodiske guitararbejde. Dette kombineret med en rå, hidsig vokal og en dynamisk opbygning, der holder lytteren fanget fra start til slut, er ganske enkelt et godt håndværk. Det er energisk, velskrevet og frem for alt ustyrligt fedt at lytte til.
Dette er uden tvivl en temmelig overbevisende debut, og man må satse stærkt på, at vi kommer til at høre meget mere fra denne kant fremover – og jeg vil glæde mig. VILT har til dags dato kun spillet én koncert uden for Sverige – men mon ikke det vil ændre sig i den nærmeste fremtid.