Theatre Of Tragedy - Storm

Storm

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Symfonisk metal
Spilletid:45:01
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Liv Kirstine blev jo som bekendt fyret fra de influensfyldte norske goth rockere i august 2003. Damen har allerede udgivet to soloalbums med hendes band Leaves Eyes, så man skulle næsten tro at de ikke kunne komme til hægterne uden hende, men nu endelig er de tilbage i stor stil med den nye sild bag mikrofonen. Håret er knap så blond, men en englestemme har hun da, og gør det da lige så godt som den kære Liv, hendes stemme minder da også meget om hendes. Raymond er også tilbage, og jeg fatter ikke hvorfor de beholder ham, hans robot/hviskende stemme bliver kun brugt i få dele af sangene, nå ja den er da ikke så irriterende som før i tiden. På den musikalske front er vi lidt mere back to the roots; det hele er igen mere melankolsk og dystert og længe ikke så poppet som på "Assembly" som virkelig flirtede med Britney Spears poppen, men jeg må nedlægge våben og erkende at det er mit yndlings T.O.T. album (nå, nu snakker vi ikke mere om det). Med deres nye lidt mere dystre udspil er de tilbage hvor de befinder sig bedst, rigtig velspillet mørkt og flot "true" goth med mange fængende melodier og skønsang.