Testament - Titans Of Creation

Titans Of Creation

· Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Velafbalanceret

Ikke siden starten af halvfemserne har Testament udgivet to plader med samme lineup. Men netop dette er tilfældet med Brotherhood of the Snake fra 2016 og nærværende Titans of Creation, der med garanti kommer til at levere skrål-med-soundtracket til mange af de kommende sommerfestivaler.

Og hvilket lineup. Udover de tre gamle firsermedlemmer Eric Peterson og Alex Skolnick på guitarer samt frontbæstet Chuck Billy består det af Gene Hoglan (ex-Death, ex-SYL og mange andre) og Steve DiGiorgio (ex-Sadus, ex-Death og lige så mange andre).

En sådan samling koryfæer kræver en bred demokratisk tilgang til sangskrivningen. Og med den krystalklare og velafbalancerede produktion på Titans of Creation får alle lige præcis den rette mængde plads i lydbilledet. DiGiorgios knurrende bas kan således høres igennem hele pladen, der er lækre basintroer på flere numre og såmænd en kort bassolo på “City of Angels”.

Ren læderbuks

I det hele taget synes bandet i overordentlig højt spillehumør. Hoglan er som altid driftssikkerheden selv, og duoen Peterson/Skolnick strør omkring sig med riffs og overskudsagtige soloer.

På vokalen er Chuck Billy stadig lige så afvekslende og karismatisk som altid. Denne gang har han endog fundet et nyt trick frem fra strubeskuffen. På “Night of the Witch” og “Curse of Osiris” bevæger han sig i passager ind på et tørtraspende black metal-område, der kan minde lidt om Ihsahn.

Omvendt går der næsten startfirser-Judas Priest i omkvædet på “Dream Deceiver”, der med en mere klassisk heavy metal-lyd ville have været ren læderbuks og knyttet næve. Svært iørefaldende.

På tekstsiden dyrker Chuck Billy klassiske thrash-temaer som atomkrig på “WWIII” og religiøsitetens faldgruber på “False Prophet” og “Children of the Next Level”, der omhandler Heaven’s Gate-sektens masseselvmord i 1997.

Der dykkes også dybt i oldtidens religioner, både den egyptiske på “Curse of Osiris” og den babylonske på “Ishtars Gate” og “Code of Hammurabi”. Mest personlig lader “The Healers” dog til at være, da den, så vidt undertegnede kan lytte sig frem til, omhandler den alternative medicinske kur, forsangeren modtog i forbindelse med sin cancerdiagnose for nu næsten tyve år siden.

Solbriller og dåseøl

Testament er et sted i deres lange karriere, hvor de med kreativ tålmodighed og stor sangskrivertæft kan øse af et væld af inspirationer, indarbejde disse med største naturlighed i deres karakteristiske thrash-lyd og producere moderne metal med høj genkendelsesfaktor. Her i 2020, hvor det første af The Big Four har kastet håndklædet i ringen (og et af de resterende tre, vælg selv hvilket, burde gøre det samme), viser Testament ingen tegn på metaltræthed. Det eneste, vi sådan set bare venter på, er, at den f… coronakrise er overstået, så den kan stå på klapstole, solbriller og dåseøl. Og så er det bare tilbage med nakken og brøle ”Dreeeeaaam Deceivaa…”.

Tracklist

  1. Children Of The Next Level
  2. WWIII
  3. Dream Deceiver
  4. Night Of The Witch
  5. City Of Angels
  6. Ishtars Gate
  7. Symptoms
  8. False Prophet
  9. The Healers
  10. Code Of Hammurabi
  11. Curse Of Osiris
  12. Catacombs

Kommentarer (2)

Peter A.

Black Metal skrig

Det er altså Eric Peterson som laver de der Black Metal skrig og ikke Chuck Billy.
Personligt ville jeg dog ønske at de udelod dem helt, da jeg ikke synes det hører hjemme i Testament.
Men ellers et fedt album.

UMUR

UMUR

Indlæg: 93

Jeg er normalt heller ikke

Jeg er normalt heller ikke den store fan af black metal vokaler (med undtagelser), men jeg synes egentlig, at Peterson gør et hæderligt job på denne skive, og det begrænser sig trods alt også til to numre, hvor det er meget begrænset på det ene nummer og lidt mere udtalt i omkvædet på "Curse Of Osiris". Jeg synes egentlig det lyder meget fedt i denne sammenhæng. I øvrigt et rigtig stærkt album Testament har lavet denne gang ("City of Angels" er f.eks. et helt vildt fedt nummer). De har godt nok fået lavet et par rigtig fede plader efter deres "comeback"...