Tank - Breath of the Pit

Breath of the Pit

/ Plastichead Music Distribution · Udkom

Type:Album
Genre:NWoBHM
Antal numre:10

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Good old TANK plages af metal-træthed

TANK er nu kommet med nyt, det er deres niende studie album. ja faktisk er der to TANK bands, et bestående af eks-medlemmer af bandet og så dette med Algy Ward i front.

TANK er et britisk band, der blev dannet i 1980 af netop Algy Ward og var en del af NWOBHM (New Wave Of British Heavy Metal) bevægelsen, hvor Heavy Rocken modnedes og blev til Heavy Metal som vi jo alle elsker.

Mange sammenligner TANK med Motörhead og det kan tydeligt høres på det nye album at der er fællestræk. Med melodier der tordner derudaf, til tider næsten i punk stil. Et andet fællestræk med Motörhead og punk er den shitty kvalitet dette album er optaget i, mon det er med vilje at hi hats lyder skingre og trommer lyder hule?

Et højdepunkt er "Breath of the Pit" det har nogle ret medrivende riffs. Temaet er den tredie verden og den udnyttelse der sker af befolkningen og råstofferne og vestens manglende indsats, med mindre der er olie!

"Healing the wounds of war" er et andet højdepunkt der har et tilsvarende fedt tema nemlig børnesoldater. Gid de så havde fortsat i denne stil, men ak nej… resten er en blandet jernhandel, helt uden musikalske højdepunkter.

Lavpunktet må være instrumental nummeret "Circle of Willis".. Mon det er Willy Jeeps, eller har de måske humor (Willy = Penis)? Melodien slutter af med 1 min. Stilhed og dernæst en gammeldaws telefon der ringer og en der skriger WHAT.. meget originalt og meningsfuldt… gad vide om de blev forstyrret i deres middagslur?

Jeg synes at det virker til at TANK er trætte og ikke har gjort en helhjertet indsats for at lave et sammenhængende album, ærgerligt for deres eftermæle og ærgerligt for genren.

Så kære TANK(Algy), vågn nu op og bestig jern uhyret og giv os noget kvalitet, for du kan jo godt!

Trackliste:1. Breath of the Pit 2. T-34 3. Kill or Be Killed 4. Healing the Wounds of War 5. Stalingrad (Time Is Blood) 6. Victim 7. Crawl Back into Your Hole 8. Retribution 9. Conflict Primeval 10. Circle of Willis

Det var ikke muligt pt. at finde en officiel video