Selvstændig og solid ep fra danske SVRL

Godt dansk håndværk

Oppe i det nordjyske, nærmere bestemt Aalborg, finder vi et relativt nyt band ved navn SVRL (udtales Several). Deres allerførste udgivelse er denne ep, Superior - en fin lille sag, som de slipper ganske godt fra.

Genren mestres

SVRLs musikalske stil ligger og svæver i nærheden af den subgenre, de fleste kender som djent. Som oftest er den kendetegnet ved at lægge sig tæt op ad progressiv metalcore (dog uden clean vocals) i stil med Meshuggah med stram produktion og guitarer der er voldsomt nedstemte og digitaliserede. På Superior befinder SVRL sig som sagt i dette felt, men har på mange punkter deres helt egen lyd. Og så endda med en hamrende fed bas, der ligger dejligt langt fremme i mikset.

"Ghost of Reason" er første nummer, og vel nok det, der er allermest djentet med sin knivskarpe produktion, synkoperede trommer og i det hele taget bombastiske udtryk. "Shades of a New Reality" følger efter med en lignende energi, der trods stanken af dejlig smadder og raseri, er melodiøs og nærmest smukt melankolskt udført. Sidst får vi "Glassolate", der med et hurtigere tempo og en lidt bredere musikalsk palet (blandt andet en akustisk guitar i sin outro) klart er skivens bedste nummer.

Tre numre og ikke så meget fis. Superior er en hurtigt overstået lille sag, men den er mere end rigeligt i stand til at fortælle os, hvor dygtigt et band, vi har med at gøre. SVRL kender genren og dens muligheder som deres egen bukselomme, og de mestrer elementerne på meget fornem vis. De skal dog, trods deres flotte selvstændige måde at tackle genren på, passe på ikke at blive for fastlåste i den samme sound: Tre numre på en ep er én ting, men et helt album med den samme guitarlyd/effekt, lange passager og gentagelser af riffs vil gøre helheden for ensformig og simpelthen savne variation.

The sky is the limit

Djent er og bliver en genre, der med sine temmeligt begrænsede udviklingsmuligheder med tiden kommer til at låse sig om sig selv og blive for ensformig. Her skal SVRL som sagt også passe på, men de formår dog at udforske mulighederne i genren og ikke bare buldre derudaf med skyklapper på. De henter tydelig inspiration i bands som Meshuggah og Fear Factory, men de har også noget, der med tiden kunne

udgøre grundlaget for bandets udvikling af en mere selvstændig identitet. Hold fast i det, drenge, for det er rigtig godt tænkt og udført det her!