Stormlord - The Legacy Of Medusa

The Legacy Of Medusa

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genre:Black metal
Spilletid:67:15
Antal numre:13

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

De Italienske Melodiske Black Metallere har skiftet pladeselskab og som det er sædvane i branchen gør det gamle pladeselskab status ved at udsende et opsamlingsværk. Men man burde måske have spurgt sig selv om dette nu er særlig smart, da bandet kun har udgivet tre fulddlængde skiver og ikke ligefrem er et synderligt stort navn.

Man fylder ellers godt på med 2 skiver hvoraf den ene ikke er andet end cd versionen af bandets dvd "The Battle of Quebec City", samt en fake live version af "A Descent Into The Kingdom Of The Shades". Så det er op til den første skive at overbevise en om denne opsamlings nødvendighed, hvilket den nu heller ikke formår, da den ikke rigtig indeholder noget synderligt specielt bortset fra de tre numre fra "Under The Sign Of The Sword" EP'en fra 1997. Jeg tror næppe at der er specielt mange herhjemme der vil blive fugtige i fugen over udsigten til et Stormlord opsamlings album og da slet ikke et med et så kedeligt layout, jeg vil i stedet råde nysgerrige til at købe "The Gorgon Cult" i stedet da denne er mere relevant.