Stigmhate - The Sun Collapse

The Sun Collapse

/ Scarlet Records · Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Rock
Antal numre:9

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Stigmhate er et black metal band fra Italien. De blev stiftet i 1998 hvorefter de i 2003 udgav deres første officielle fuld-længde album med titlen "Satisfied by Cruelty". Tre år efter udgav de "Human Incapacity". Nu står vi så med det nyeste skud på stammen "The Sun Collapses"

Personligt har jeg igennem min tid som black metal fan ikke lyttet specielt meget til Stigmhate og efter at have lyttet deres tidligere albummer igennem, kan jeg da kun konstatere, at det må have været en fejl fra min side. Deres nyeste album er heller ikke en undtagelse, de formår stadig at levere black metal i den allerhøjeste klasse.

The Sun Collapses byder på det jeg har valgt at kalde "episk black metal" i denne her sammenhæng. Lyden på albummet er kaotisk på en fed måde, det lyder på ingen måde rodet – derimod giver det blot en ond, apokalyptisk stemning igennem albummet. De formår at benytte atmosfæriske temaer samtidigt med at trommerne sparker derudaf og den skrigende vokal udfolder sig. Derudover har de også indført den traditionelle obskure, skumle lyd som for mange er en definition på black metal. Der er altså tale om en dynamisk vokal som både benytter screams og growl, samtidigt med vi bliver mødt af traditionelle kolde, forbitrede guitar riffs og gennemborende blastbeats i bedste black metal stil. Stigmate har på mange måder skabt et album krydret med de bedste elementer indenfor scenen – alt dette skaber tilsammen en æstetisk lyd.

Produktionsmæssigt vil jeg også sige at de ligger solidt på skalaen, det er nu heller ikke fordi det er en faktor der tæller så meget i black metal. Det ses dog også tydeligt på scenen, at som tiderne har ændret sig og mange bands har åbnet øjnene op for nye muligheder mht. indspilning – ja, så er lyden også blevet mere finpudset. Der er selvfølgelig stadig nogen black metal fans som holder den helt old-school og derfor ønsker de at opretholde den "rå" tone som man tit får af en lavere produktion. Mit synspunkt på dette er meget neutralt, jeg mener selvfølgelig at det klæder mange ældre bands indenfor scenen men for mig er det ikke den vigtigste faktor længere. Derfor må man også sige, at et band som Stigmhate sætter en standard indenfor black metal.

The Sun Collapses er et kvalitets album som skal stå på hylden hos enhver black metal fan. Kort og godt!