Skálmöld - Sorgir

Sorgir

· Udkom

Type:Album
Genre:Folk metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hedningehegn med god melodi

Skálmöld spiller hedningehegn a la bersærk krydret med masser af folkemusikmelodi. Bandet har efterhånden en del album på bagen, der alle tidligere er blevet anmeldt på heavymetal.dk. Skal man stole på anmeldelserne, er pladerne faldet i kvalitet i løbet af de syv år, bandet hidtil har udgivet materiale. Lytter man til pladerne hver for sig, kan man dog afkræfte dette. Produktionskvaliteten er steget, og stilen er blevet mere fast. Måske skyldes de aftagende karakterpoint bare, at hypen er aftaget, og at potentialet begyndelsesvis så større ud, end da det udfoldede sig. Musikken på den nyudgivne Sorgir har næppe ændret sig meget siden undertegnede anmeldte bandets femte plade Vögguvísur Yggdrasils. Femmeren udløste seks kranier, hvilket var et udtryk for en solid instrumental bund og et spændende koncept, der dog manglende fornyelse og havde et grundlæggende problem med vokalens ensformighed. Lidt har de gæve islændinge løftet sig siden da.

Der arbejdes med vokalen

Lad os tage den gode nyhed først: Skálmöld er blevet bedre til at variere i vokalen og dens sammenspil med melodierne. I flere af sangene på Sorgir bruges vokalen til at sætte ekstra skub i riffs og rytmer i stedet for som tidligere at føles som et akavet ekstra lag. På ”Brúnin” bygger instrumenterne f.eks. godt op til den harske versvokal, der kun får lov at synge få monotone strofer, før sangen bevæger sig videre med en screamteknik, der giver lidt tiltrængt variation. En lang og vellykket instrumentalpassage med efterfølgende stemningssættende korsang skaber den perfekte balancegang mellem vokaltyperne. Der er dog stadig sange, hvor man når at blive træt af de ensporede råb fra forsangeren. Når melodierne er stærke nok til at bære numrene som på ”Sverðið”, kan sangerens uændrede toneleje fungere, men mange af sangene ville have gavn af lidt melodi i vokalen. Enten det, eller endnu mere variation mellem sangteknikkerne.

Desværre for Sorgir er produktionskvaliteten lidt lavere end på Vögguvísur Yggdrasils. Lyden er lidt mere skrattende og ikke helt så velbalanceret. Distortionen på guitarerne er ikke helt så smooth som tidligere, og der er ikke samme bund i trommer og bas. En skam, når sangskrivningen er mindst ligeså interessant som på det sidste album.

Især de to tidligere nævnte ”Sverðið” og ”Brúnin”, samt den stemningsfulde ”Móri” er velskrevne kompositioner, der balancerer Skálmölds grundingredienser på meget vellykket vis. I modsætning til de knap så medrivende midternumre på pladen, har de tre nævnte numre god variation med forskellige teknikker og flere melodier, der alle passer sammen og giver lytteren noget at komme efter.

Albummet rundes af med den næsten instrumentale ”Mara”, der indeholder mange gode melodier. Generelt er det et fedt nummer, men nogle af melodierne føles lidt indsatte – som hjemløse stykker, der ikke kunne finde plads andetsteds og derfor er blevet flyttet ind i dette nummer. Bonusnummeret ”Höndin sem veggina klórar” bliver Sorgirs endelige farvel og er et udmærket bud på et småmelankolsk afrundingsnummer.

Tager det nogensinde rigtigt fart?

Skálmöld lader til at have koncentreret sig om sangskrivningen og teknikken, der har flere forbedringer på Sorgir. Resultaterne er tydelige, men til gengæld er der andre områder, der er blevet forsømt. Når medlemmerne denne gang har opnået resultater med deres stil og sangopbygning, følger der desværre en svækket produktion med. Derfor når Sorgir alligevel ikke op på en højere karakter end Vögguvísur Yggdrasils, selvom en kombination af de to albums styrker sagtens kunne have landet det islandske heavy band højere på skalaen.

Tracklist

  1. Ljosid
  2. Sverdid
  3. Brunin
  4. Barnid
  5. Skotta
  6. Gangari
  7. Mori
  8. Mara