Varieret metalcore uden sjæl og identitet

We Are Ghosts rummer 10 sange, der placerer sig trygt mellem metalcore og en smule melodød. Der er dog ikke så meget nyt under solen, men det er veleksekveret og rammer lige i fjæset på lytteren. Åbneren, "The Damned", prøver lidt med breakdowns og råbekor, men man kan ikke lade være med tænke man har hørt det hele før (og bedre) andetsteds. En fornemmelse man egentlig sidder med igennem det meste af albummet.

Så hvor skiller Six Reasons To Kill sig ud fra horden af andre metalcore-relaterede bands? Der må jeg nok blive et svar skyldigt, for trods den fine produktion på albummet og en udmærket fremførsel bider de 10 numre på We Are Ghosts slet ikke på denne anmelder. Brutaliteten er som regel i højsædet på We Are Ghosts og sangene forsynet med masser af growls, så der er bestemt ingen leflen for de brede masser – det melodiske aspekt høres dog i blandt nogle af guitarsoliene samt enkelte omkvæd ("Inked Inside "). Six Reasons To Kill formår også at hamre speederen i bund ("Betrayer") når det er påkrævet, men har også fokus på et solidt groove (eksempelvis i titelnummeret).

Bandet vil sikkert finde nye fans med dette nye album, men jeg har svært ved ikke at smide We Are Ghosts i kategorien af albums med kort holdbarhed og for meget plagiat. Til tider lyder bandet som et lidt afdanket kopi af Killswitch Engage og andre gange Black Dahlia Murder. På nogle numre kan man godt sammenligne med landsmændene i Neaera, men i modsætning til Neaera besidder Six Reasons To Kill ikke, efter denne anmelders mening, evnen til at ramme lytteren, så det bliver interessant. Undervejs på We Are Ghosts fornemmer man næsten at Six Reasons To Kill hele tiden jagter nye virkemidler for at skabe et varieret album, i stedet for at satse på mindeværdige sange.

We Are Ghosts er udmærket metalhåndværk, men fejler ved sangskrivningen.