Sister - Hated

Hated

· Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Glam
Spilletid:37.42
Antal numre:11

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Sister er et Svensk sleaze/punk inspireret metal band som har eksisteret siden 2006. Bandet består af Jamie som vokalist, Lestat på guitar, Rikki på bass og Cari på trommer. I 2006 og 2007 tourede bandet rundt omkring i Sverige og i det følgene år, 2008, fandt bandet sin vej til resten af Europa bl.a. Tyskland, Østrig, Danmark og Norge for at nævne nogle få. I 2009 udgav de deres EP ''Too Bad for You''. EPen blev opdaget af Metal Blade, som skrev kontrakt med bandet i 2010. De er nu ude med deres debut album ''Hated'' og sikke et debut album!

Der er ikke som sådan en eneste sang på albummet som er dårlig med undtagelse af ''Would You Love A Creature'', som er bandets ''glam ballade'', den følger den meget puddle søde ballade tendens glam bands fra 80erne også havde havde.

Albummet består af en blanding af hair metal i stil med Mötley Crue, aggresiv hard rock, sleaze/punk, samt en vokal der minder om Alexi Laiho fra Children of Bodom. Guitar spillet er meget hair metal inspireret, og bringer minder tilbage om 80er hair metal som Mötley Crüe eller Poison. Trommerne har dog til tider hurtige blast beats som virker næsten death metal inspireret. Lyrikken er meget simpel og det virker som om at der er fokuseret mere på at gøre lyrikken nem at synge med på, end at lave den kompleks.

Overordnet har Sister leveret et skide godt debut album, og hvis du er fan af god gammel hair metal, med et ekstra kick, tror jeg også du vil få glæde af dette album.