Show Your Face - Afraid

Afraid

· Udkom

Type:EP
Genrer:Alternativ metal, Thrash metal
Antal numre:3

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hård og fed typisk amerikansk groove metal

Siden 2007 har bandet Show Your Face arbejdet utrolig hårdt og udgav allerede deres første demo You Can’t Avoid i 2007. Show Your Face har spillet utallige koncerter, bla. med bands som Rotting Christ, Septic Flesh og Sodom. De har oveni købet spillet, som finalist til Wacken Open Air battle of bands 2010 og var på top 10 listen over undergrunds bands i USA på Annie Christ's Radio Show. Og de kommer her med deres anden EP Afraid

Afraid Starter lige på og hårdt med titelsangen ’’Afraid’’. Den har en hård og stærk lyd, som lyder a lá det typiske amerikanske groove metal. Der er en meget konkret lyd i Afraid, hvilket gør det med nemt og enkelt at høre, hvad der spiller hvornår og hvordan. I sangen ’’Born Dead Die Alive’’ har Show Your Face rykket sig lidt over i de melodiske elementer, hvad angår guitar i introen, men der går ikke lang tid før det bliver hårdt og tungt. Huge’s vokaler har fat i en mild growl, hvorpå de stadig kommer til at fylde det hele ud og kan lettere sammenlignes med Lamb Of God’s vokalist Randy Blythe’s. I sangen ’’I Sin’’ starter det ud med noget let clean guitar, som gør det en smule idyllisk og smukt, men igen går den hurtigt over i det hård igen, tempoet er dog sat lidt ned, men det gør det ikke til et mindre fedt nummer. Med dens langsommere fremgangsmåde bliver den til noget af det lidt smukkere metal, såsom Metallicas ’’Nothing Els Matters’’.

Afraid er både råt, hårdt og tungt, det er typisk amerikansk amerikansk groove metal, med enkelte thrash elementer. Show Your Face er på ingen måde dårlig til at spille deres musik, dog kan det blive en smule ensformigt og kedeligt til tider. Det er fed musik og man ville sagtens kunne gå amok til det, men det må gerne prøve noget nyt.

Tracklist

  1. Afraid
  2. Born Dead Die Alive
  3. I Sin