Potentielle oprykkere til dommedagsdødens superliga

Beder du en tilfældig forbipasserende om at nævne fem death/doombands kigger de nok bare uforstående på dig og tror, du er idiot. Men stiller du samme spørgsmål til en metalfan vil denne muligvis nævne My Dying Bride, Paradise Lost, Asphyx, October Tide og Anathema. Alle glimrende bud, og alle nogle af genrens absolut største navne. Der er dog et band, der fortjener at blive nævnt i samme åndedrag som de fem – svenske Runemagick. Over de sidste 33 år har de smidt intet mindre end 12 skiver og fem ep'er i den langsomme dødsmetals navn. Sidst i april var den svenske kvartet aktuelle med deres trettende fuldlængde The Cenotaph of Mankind, og trods titlen og nummeret i rækken er det en alt andet end uheldig skive.

I en kælder sort som kul

I modsætning til deathdoomens hellige treenighed Anathema, My Dying Bride og Paradise Lost, så er Runemagick aldrig blevet et "pænt" band. Det har i årtier været den beskidte og sløve lyd, som man kender fra Winter, Hooded Menace og Temple of Void, der her dominerer. De to sidstnævnte er nok mere inspireret af Runemagick end omvendt, hvis det skal være helt rigtigt.

Helt rigtig er nok også den korteste og mest præcise betegnelse for Beyond the Cenotaph of Mankind. Åbneren "Archaic Magick (After the Red Sun)" tårner sig op som et victoriansk palæ kun oplyst af lynglimt fra den buldrende storm og sætter perfekt stemningen til mørk og dyster death/doom. Og selvom alle, der har set bare en halv gyserfilm ved, at man ikke skal søge ly i gamle mørke palæer, så gør man det gladeligt for Runemagick. Pladens foruroligende Lovecraft-stemning så man på tusind meters afstand – det er jo death/doom – men det psykedeliske islæt på "Revocation of Spectral Paths" giver derimod pladen et twist af klassisk Hammer Horror. Og netop det klassiske element, i både stemningsfuld gys og ditto dødsdoom gør, at man som lytter på "The Storm Rode Beyond the Firmament" næsten selv lister rundt i palæet blandt hæslige gobeliner og okkulte artefakter, mens regnen pisker mod ruderne, og der fra kælderen høres dæmpede messende kor. Og igen foretager vi et valg, der strider mod alt logik, og går målrettet ned i kælderen. Trods vores alt andet end varsomme fremgang, fortsætter de kutteklædte messende stemmer ufortrødent på titelnummeret, mens Runemagick i en form for minimalistisk storhed selvsikkert frembringer riffs, der er tilpas fulde af slim, gys, gru og nostalgi til, at man ikke ænser, at skikkelserne forstummer, og menneskeheden er dømt til evigt mørke.

Den charmerende uhygge er dog ikke det eneste fællestræk, som Beyond the Cenotaph of Mankind har med old school horror. Fælles er også forudsigeligheden og den til tider lidt træge venten på et klimaks. Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at personer bekendt med Winter, Autopsy og Hooded Menace vil se Runemagicks seneste udspil som en form for genindspilning af især Winters debut Into Darkness. Og så er der det med trægheden. For nok er det en fed stemning, som "Archaic Magick (After the Red Sun)" kreerer, men at stå, drivvåd, i 11 minutter og tæve på en tung egetræsdør, mens stormen raser, inden døren knirkende åbner, det giver mig altså lyst til at gå hjem i stedet for. Det samme kan siges om "Nocturnal Deities of Winter". Et super stemningsfuldt nummer, men i stedet for en lang banke-banke-på joke, er det en kældertrappe, jeg kraftigt overvejer at falde ned af bare for at komme videre i teksten.

Prøv du at være entusiastisk efter 30 år i branchen

Dårlige jokes og potentiel selvforskyldt invalidering til trods, så er Beyond the Cenotaph of Mankind en solid gang death/doom. Pladen er spækket med alt, hvad dertil hører af gys, gru, H.P. Lovecraft-inspirationer og dystre, sparsomt oplyste lokaler, hvor hvert riff har rigeligt plads til at sætte sit aftryk på trommehinderne. Og kan man egentlig bede om andet af et band, der er 13 plader og 33 år inde i deres karriere? Ja, det kan man godt, men når man ser på, hvad andre bands, hvis karriere har rundet 30 år, har udgivet, så er jeg godt tilfreds med de svenske runemagikere.