Rag Men - Rag Men

Rag Men

/ North Post Distribution · Udkom

Type:Album
Genre:Hardcore
Spilletid:34:00
Antal numre:9

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Mesterligt! Et bedre ord kan jeg ikke finde for denne debut fra Rag Men. Bandet er en god gang blandede bolcher med medlemmer fra Madball og Merauder samt eksmedlemmer af Earth Crisis og Hatebreed. Og med sådan et line-up kan der jo næsten kun være kvalitetsgaranti. Og jeg skal sandelig også love for at man får smæk for skillingerne gennem alle ni tracks, hvor der som afsluttende skæring er tale om et cover af Sepulturas "Territory". Alle numrene holder hele vejen, hvilket indebærer at der spilles en god gang energisk Hardcore, med elementer fra den mere punkede New Yorker Hardcore, dog er numrene "Tierra" og "Visions Of You" specielt værd at fremhæve, da blanding af kaotisk breakdown musik og mere melodiske omkvæd fungerer perfekt. Både vokal og musik er brutalt og på trods af at disse fire mænd lige har begået et mesterværk, lyder de på CD’en som nogle meget vrede mennesker der har nogle aggressioner som de skal ud med, men lad os ikke håbe at en god modtagelse af denne debut mildner dem for meget til et forhåbentlig efterfølgende album, da det netop er denne intensitet der er med til at gøre CD’en til en fantastisk udgivelse.