Danske Panzerchrist har efterhånden en del skiver på samvittigheden, og Regiment Ragnarok er den nyeste i samlingen. Der har været lidt udskiftninger i medlemmerne, så det var for mig spændende at se, om Panzerechrist med det nuværende line-up kunne nå op på forgangne tiders storhed. Til det er er der et klart svar. JA......

Fra første færd brager albummet ud af højtalerne. Regiment Ragnarok indledes med Prevail, som jeg nærmest vil betegne som stilhed før stormen. Prevail starter forholdsvis roligt med brag fra en kanon, hvorefter Magnus Jørgensen lægger ud med et brøl af en anden verden, og speederen bliver trykket i bund for ikke at blive slukket igen før sidste nummer Trenches klinger ud.

Panzerchrist spiller oldschool død, hvilket der på intet tidspunkt hersker nogen tvivl om. Ingen melodiske eller alternative elementer ind her. Ren død fra start til slut, kun afbrudt af flere krigsmaskinelle introer. Trommerne kapper dog desværre til tider over i black metal lignende slag, hvilket jeg synes trækker ned. Samtidig minder introerne på de forskellige tracks lidt for meget om hinanden, hvilket jeg synes gør at musikken kan gå hen og blive kedelig og ensformig. Dog lykkedes det alligevel Panzerchrist at banke virkelig vellykkede numre sammen, som gør, at man sagtens kan overleve den manglende variation.

Jeg synes, at Magnus Jørgensens vokal er genial til Panzerchrist. Jeg er normalt stor tilhænger af det tideligere medlem og nuværende growler fra Illdisposed, Bo Summers vokal, men Magnus Jørgensen formår virkelig at skabe en vokal som passer fuldstændig perfekt til Panzerchrist musik.

Der er ikke så meget pis med Panzerchrist. Fra start til slut er det brutaliteten der er i højsædet, og der viges ikke fra denne sti på noget tidspunkt. Panzerchrist bringer på ingen måde noget nyt til genren, men kører efter en godt kendt recept, hvilket de formår at gøre til næsten perfektion.